Fortsæt til indhold
Kultur

Prins Henrik afslørede sin store abstrakte torso

En af prinsens skulpturer har fået en permanent plads i Aalborg.

»Kunst skal ses, røres ved og skabes. Kunst er en del af mit frirum. Processen er morsom og spændende, ligesom resultatet forhåbentlig er interessant og spændende for beskueren.«

Blandt andet med disse ord afslørede den kreative nu pensionerede Prins Henrik sent tirsdag eftermiddag i Aalborg Kongres og Kultur Center sin egen skulptur "Abstrakt Torso".

Han blev blandt andre modtaget af kulturcentrets direktør Ernst Trillingsgaard og Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

Skulpturen er nu opstillet permanent i centrets foyer, hvor den årligt vil blive passeret af de omkring 500.000 mennesker, der besøger Aalborg Kongres og Kulturcenter.

Lige inden at Prins Henrik afslørede skulpturen for de fremmødte gæster, sagde Ernst Trillingsgaard blandt andet:

»Skulpturen vil uden tvivl vække stor interesse, glæde, snak og liv, ikke kun her i huset, men i hele Aalborg.«