Glyptoteket leverer stjålne italienske kunstskatte tilbage

Italien og Ny Carlsberg Glyptotek indgår aftale om tilbagelevering og udlån af arkæologiske genstande.

Ny Carlsberg Glyptotek bøjer sig nu for et krav fra Italien om at levere et antal arkæologiske genstande tilbage.

De blev for årtier siden ulovligt sendt ud af Italien og endte via internationale kunstformidlere i København.

Det oplyser museet tirsdag i en pressemeddelelse.

Glyptoteket købte de primært etruskiske genstande på det internationale kunstmarked i 1970'erne.

Siden viste det sig, at de arkæologiske fund ikke alene var udgravet ulovligt. De var også eksporteret fra Italien uden myndighedernes viden.

- Tilbageleveringen, der for eksempel omfatter den berømte fyrstelige grav fra Sabina, begynder i december i år og skulle være afsluttet ved udgangen af 2017, skriver Glyptoteket i meddelelsen.

I forbindelse med aftalen er Glyptoteket og det italienske kulturministerium blevet enige om et "vidtrækkende" samarbejde om udveksling af arkæologiske genstande.

Det betyder, at Italien vil langtidsudlåne "betydelige" arkæologiske fund til museet.

Italiens kulturminister, Dario Franceschini, siger, at "aftalen, som vi i dag har underskrevet, har forvandlet en krise til en mulighed".

- Aftalen overvinder en kontrovers ved hjælp af et tæt samarbejde. Et samarbejde, der på den ene side gør det muligt for Ny Carlsberg Glyptotek at lave en løbende fornyelse af præsentationen af antik kunst til publikum, mens Italien på den anden side kan bringe vigtige kunstgenstande hjem.

Glyptotekets direktør, Flemming Friborg, betegner aftalen som "visionær". Han mener, at den på sigt vil være til fordel for museets besøgende samt forskere i både Danmark og Italien.

Dialogen mellem Italien og Ny Carlsberg Glyptotek har stået på siden foråret 2012.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.