Lars Mikkelsen: Politikere og skuespiller har meget til fælles

House of Cards-skuespiller Lars Mikkelsen og USA-ekspert Anders Agner debatterede onsdag politik på skærmen og i virkeligheden.

Artiklens øverste billede
De fiktive præsidenter: Russiske Viktor Petrov og amerikanske Frank Underwood fra den politiske dramaserie House of Cards. Lars Mikkelsen spiller over for Kevin Spacey i sin rolle som Ruslands udspekulerede og lettere paranoide overhoved.

Frank Underwood, Viktor Petrov, Birgitte Nyborg og Lars Hesselbo. Du kender måske karaktererne fra fiktionens verden, men faktisk er der ikke langt fra lærred til virkelighed. I hvert fald ikke hvis man spørger den person, der bedst kender Viktor Petrov fra den politiske dramaserie House of Cards, nemlig den danske skuespiller Lars Mikkelsen.

»Som politiker skal man være en form for skuespiller i øjeblikket. Den politiske debat bliver ofte et skuespil, hvor politikerne ikke giver udtryk for, hvad de egentlig mener. Og det er jo ikke til nogens fordel overhovedet, at det bliver en boksekamp frem for en debat,« sagde han og tilføjede:

»Politik burde være kompromiser, og jeg mangler virkelig, at en politiker siger: "Okay, det vil jeg lige gå hjem og tænke over." I stedet er det blevet et skuespil, hvor politikerne skal sige: "Du rammer mig ikke. Du rammer mig aldrig" med et nedladende smil.«

Den kendte skuespiller var sammen med USA-kender og redaktør på Kongressen.com Anders Agner Pedersen del af et panel, der onsdag aften debatterede samspillet mellem politisk fiktion og virkelighedens politik. Tv-journalist ved Jyllands-Posten Lars Græsborg styrede aftenens diskussion.

Og der findes da også et væld af eksempler på, hvordan fakta og fiktion af og til kan flugte  - og endda næsten smelte sammen.

House of Cards' russiske overhoved Viktor Petrov er - ligesom den "rigtige" russiske præsident Vladimir Putin - tidligere KGB-mand, barnløs og udspekuleret, påpegede Anders Agner Pedersen under debatten.

»Den måde, som Petrov forstår og forholder sig til Underwood på, minder om Putins ageren over for andre toppolitikere. En af de første gange Putin skulle møde den tyske kansler Angela Merkel, tog han den største køter med, som han over hovedet kunne finde, da han på forhånd havde fået at vide, at hun ikke kan lide hunde. På den måde forsøgte han at ryste Merkel og få hende til at føle sig mindre "in charge",« forklarede USA-kenderen.

Kort tid efter at Danmark fik en fiktiv, kvindelig statsminister i DR's tv-serie Borgen, rykkede Helle Thorning-Schmidt ind i Statsministeriet. På sammen måde fik USA sin første sorte præsident i 2008 efter en latino præsident overtog embedet to år forinden i den amerikanske tv-serie "The West Wing".

At danske politikere også låner fra fiktionens verden bakker Magnus Heunicke (S), der medvirkede i debatten, op om. Han kunne berette om, hvordan Christiansborg-politikerne er begyndt at bruge udtrykket "at lave en Underwood" med reference til House of Cards' præsidentens brutale metoder, der bl.a. indebærer at dræbe de personer, der står i mellem ham selv og magten.

»Så sent som i går hørte jeg nogle kolleger bruge udtrykket,« sagde socialdemokraten.

At politikerne kigger for meget i fiktionens retning er dog ikke udelukkende en positiv ting, fastslog Lars Mikkelsen, der mener, at man skal passe på, at politik herhjemme ikke bare bliver et »show«, som den nuværende amerikanske valgkamp har udviklet sig til.

»Jeg har altid syntes, at det var et show i USA. Det amerikanske politiske system er meget langt fra vores demokrati, som er mere nært. Da "Borgen" blev eksporteret ud i verden, var det eksotisk for folk, at Birgitte Nyborg kørte rundt på cykel i København. Vores repræsentative demokrati er mere nært end det amerikanske, som bliver meget oppustet for mig,« sagde han og påpegede, at det langt fra kun er politikerne, der bærer et ansvar for den gode debat.

»Jeg mener, at vi alle er med til at køre den politiske debat op til noget, som den ikke skal være. Det er faktisk ikke politikerne alene - hvis det overhovedet er dem. Jeg tror egentlig, at de fleste politikere er idealister og gerne vil kommunikere. Men det er de rammer, som også pressen og borgerne sætter op. Pressen laver hurtig kommunikation, frem for det komplekse, lange kommunikative, som ikke er clickbait. Det kunne være meget rart at redefinere dialogen,« udtalte han.

Den fjerde sæson af dramaserien House of Cards havde premiere i april. Det forventes, at femte sæson af den populære tv-serie bliver tilgængelig på Netflix i 2017.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.