Gribende historier fra forladt og ukendt udkant
Fotograf skildrer nysgerrigt resterne af levet liv i det, hun kalder Ukendtsdanmark frem for Udkantsdanmark.
Det står i et hjørne af den tomme stue.
Mellem to lukkede, hvidmalede fyldningsdøre med messinghåndtag.
Over dørene og i en forrevet flænge i loftet anes klare hvide striber af lys i mørket.
Men ellers er det tunge brune mahogni-flygel - bygget på klaver- og flygelfabrikken Hornung & Møller - omgivet af mørke og støvet forfald.
Forgængelighed og glemsel.