Fortsæt til indhold
Kultur

Bob Dylan, David Bowie, Prince og Elton John, alle er de ofre for hans skarpe tunge

I forbindelse med sit nye soloalbum har Stones-guitaristen Keith Richards langet verbalt ud efter flere af tidens hotteste popstjerner. Men det er ikke nyt. Det har han gjort gennem hele sin karriere.

The Rolling Stones-guitaristen Keith Richards er berømt og berygtet for sine offentlige tilsvininger af kolleger. I anledning af udgivelsen af sit soloalbum "Crosseyed" sendte han for nylig et par kærlige hilsner til yngre kolleger i underholdningsindustrien:

»Taylor Swift er en smuk pige, men jeg tænker ikke på konkurrencen. Jeg mener, de er månedens foretrukne, ikke? Justin Bieber? Jeg mødte ham faktisk og fandt ham ret ydmyg, hvilket han også burde være. Hans musik? Det er noget værre lort, ikke?« sagde han til GQ Magazine.

I den anledning har NME sammensat en længere liste over de kolleger, som Keith Richards har fornærmet gennem sin lange karriere. Deriblandt Bob Dylan:

»Jeg husker ham sige: "Jeg kunne have skrevet "Satisfaction", men du kunne ikke have skrevet "Desolation Row"." Det har du ret i," svarede jeg.«

David Bowie, Elton John og George Michael er også blevet svinet til af Keith Richards, som havde følgende at sige om Sex Pistols:

»Der skal mere til end at sige "shit" på tv og lære at spytte foran spejlet.«

Til det sagde bandets nu afdøde bassist, Sid Vicious:

»Jeg ville ikke pisse på Keith Richards, hvis der var ild i ham.«