Desperate og defokuserede drengerøve er et problem for samfundet
De fortvivlede: Alle kender Casper Christensen og Frank Hvams komiske udskejelser i ”Klovn”, men fortæller universet noget dybere om samtiden, og hvor vi er på vej hen? Vi har inviteret to kvinder i biografen, kulturpessimisten Sørine Gotfredsen og den sædvanligvis positive sexolog Joan Ørting.
Casper og Frank er tilbage. I ”Klovn Forever”, premiere på torsdag, bliver gutternes venskab testet, for deres livssituation er vidt forskellig. Frank har fået et barn mere og lever undertrykt i parholdet med Mia, og han siger nej, når hans single-ven opfordrer til druk og tys-tys-aftener.
Casper, hvis forhold til Iben er totalskadet, tager konsekvensen…