Fortsæt til indhold
Kultur

Kolding fejrer markant dansk sølvkunstner

Hvis der findes en enkeltperson, der er uløseligt knyttet til dansk sølvdesign, så er det Georg Jensen.

Ingen er så uløseligt knyttet til dansk sølvdesign som Georg Jensen.

150-året for hans fødsels markeres ny på Koldinghus med den største samlede udstilling af hans design nogensinde.

Den åbnes den 4. september af prinsesse Marie og kan opleves frem til den 28. februar næste år.

Georg Jensen, der døde i 1935, blev født i Raadvad på Sjælland.

Som kun 14-årig gik han i lære hos guldsmed A. Andersen i Sct. Pederstræde i København og tog afgang fra Kunstakademiets Billedhuggerskole, da han var 26 år.

I 1904 åbnede han sin sølvsmedje i en baggård i København, og allerede 10 år senere var Georg Jensens naturinspirerede sølvarbejde kendt og eftertragtet langt uden for landets grænser.

Georg Jensen opfattes som en af de fornemste repræsentanter for dansk sølv-design.

Udstillingen på Koldinghus, der er dansk museum for sølv, kan man opleve over 800 værker fra museets egen samling, Georg Jensen A/S samt museer og private samlere i ind- og udland.

Dermed tages publikum på en rejse gennem 111 års dansk sølvhistorie.