Rester af jødiske naziofre fundet på fransk universitet
Skab fyldt med præparatglas var beregnet til "antropologisk forskning"
Som led i den tyske nazi-læge August Hirts forskning blev 86 jøder under 2. verdenskrig dræbt i et gaskammer nær den franske by Strasbourg. Efterfølgende blev ligene dissekeret, og deres væv bevaret i præparatglas. Nu er stykker af de dræbtes kroppe fundet gemt af vejen på byens universitet. Det skriver nyhedsbureauet AP.
De mange præparatglas med menneskeligt væv var tilsyneladende blevet glemt, indtil historikeren Raphael Toledano, der har brugt mere end 10 år på at grave i Strasbourgs fortid under den nazistiske besættelse, stødte på et gammelt brev.
Brevet var skrevet i 1952 af den daværende leder af det retsmedicinske fakultet på universitetet i Strasbourg, Camille Simonin, og var stilet til en undersøgelsesdommer, der arbejdede på at få stillet August Hirt for en domstol, så han kunne stå til ansvar for de 86 drab.
I brevet beskriver Simonin de mange glas med menneskevæv, præserveret i formalinsprit, og spørger, om de kan anvendes som bevismateriale i retssagen mod Hirt.
August Hirt var kaptajn i nazisternes elitekorps, SS, og foranledigede, at der i nærheden af universitetet i Strasbourg blev bygget et gaskammer, som han anvendte til at myrde de fanger, som han brugte til, hvad han selv betegnede som "antropologisk forskning". Forskning der skulle bevise den ariske races fysiske overlegenhed. Fanger som han udvalgte fra koncentrationslejren Dachau, uden for München, og som han udførte sine eksperimenter og sin forskning på.
Da Strasbourg den 23. november 1944 blev befriet af De Frie Franske Styrker, begik Hirt selvmord, og de mange glas endte på de retsmedicinske fakultets museum.
Her stod de urørt indtil den 9. juli, hvor Raphael Toledano og fakultetets nuværende leder, Jean-Sebastien Raul, åbnede skabet og fandt de mange glas, der hver især var sirligt opmærkede, nøjagtigt som beskrevet i Camille Simonins brev til undersøgelsesdommeren.
Fordi de franske myndigheder ikke havde opdaget, at Hirt havde begået selvmord, blev han i 1952 dødsdømt in absentia ved en fransk domstol. På det tidspunkt troede myndighederne, at det var lykkedes ham at undslippe, og at han skjulte sig i Tyskland under et falsk navn.
I en pressemeddelelse, som Strasbourgs borgmester udsendte mandag, oplyser han, at bystyret håber at kunne overdrage resterne af ofrene til det jødiske samfund i Strasbourg, så de kan blive begravet i byen.