Fortsæt til indhold
Kultur

Mariannes/Maschas store forvandling

Der var engang en dum blondine. Eller sådan var hun kendt i medierne. 10 år senere har Mascha Vang flere læsere end mange medier. Med omkring 300.000 brugere på sin blog og over 100.000 følgere på de sociale medier er hun en af de mest magtfulde danske bloggere. Historien begynder flere år før internettet med en landsbypige fra Nordjylland. Hun hed Marianne, for det havde hendes far bestemt, at hun skulle. Og Mariannes største drøm var at være en anden.

2015: INDRE KØBENHAVN

Mascha Vang er irriteret. Hun sætter sig foran sin Apple-skærm med sin telefon i hånden. Hvide roser, ferskenfarvet limonade og en bog med titlen ”Tab dig, hvor du vil” står på skrivebordet i kontorlokalet ved Gråbrødretorv.

Mascha Vang troede, at jeg havde en fotograf med. Hele dagen er planlagt ud fra, at der skal være en fotograf,…