Det unormale får sin egen stemme
Interview: Forfatter Kamilla Hega Holst tiltrækkes af tabubelagte emner. Af det, andre ikke vil røre ved. Fredag modtog hun den skønlitterære Blixenpris for sin seneste udgivelse, ”På træk”, om forholdet mellem en ældre mand og hans thailandske hushjælp og om en kvinde, der har opgivet at være mor for sine børn.
Hvornår er et menneske smukt? Hvornår er et menneske skønt? Hvornår er et menneske godt nok? Og hvem bestemmer egentlig, hvad godt nok er?
Det er spørgsmål, som forfatter Kamilla Hega Holst stiller i sine bøger. Bøger, der udfordrer og forstyrrer læserne med fortællinger om det, der ikke ligger lige for og ikke passer ind i de normale forestillinger…