Fortsæt til indhold
Kultur

Plyndret kulturarv vender tilbage til Irak

Siden 2008 har de amerikanske myndigheder sendt 1.200 stjålne genstande tilbage.

Mens verden næsten dagligt konfronteres med nyheder om og billeder af Islamisk Stats massive ødelæggelser af uvurderlig kulturarv i blandt andet Syrien og Irak, er der enkelte lyspunkter.

Da USA i 2003 invaderede Irak blev Iraks nationale museum i Bagdad, Saddams palads og mange andre historiske steder i landet plyndret og enorme mængder kulturarv ført illegalt ud af landet.

Siden har en lang række amerikanske organisationer og myndigheder stædigt søgt at spore de stjålne genstande med henblik på at levere dem tilbage til Irak.

Og nu er netop returneret yderligere 60 kulturskatte.

Det skete i Washington ved en særlig overdragelsesceremoni på den irakiske ambassade, og her sagde lederen af U.S. Immigration and Customs Enforcement (ICE), Sarah R. Saldana, blandt andet:

"De genstande vi nu returnerer tilhører ikke private samlinger eller enkeltpersoner. De tilhører det irakiske folk. ICE tillader ikke at grådighed skal trampe på en hel nations kulturhistorie."

Se U.S. Immigration and Customs Enforcement-video om returneringen:

En af de mest markante genstande der i denne omgang blev returneret er et 2.700 år gammelt hoved af den assyriske kong Sargon II. Det har oprindeligt siddet på en af de berømte bevingede statuer foran hans palads i Khorsabad.

Netop Khorsabad er et af de steder, hvor Islamisk Stat har smadret i store mængder af kulturarv.

De amerikanske myndigheder fik i 2008 et til om, at en mand i Dubai solgte stjålne irakiske kunstgenstande til købere over hele verden. Den 13. august 2008 ankom hovedet til New York.

Det blev konfiskeret og det lykkedes dengang de amerikanske myndigheder at optrevle en større smugler-organisation, der distribuerede plyndret kulturarv fra Irak, Libyen, Egypten og Afghanistan til hele verden.

I 2012 lykkedes det de amerikanske myndigheder via en netauktion at få fingre i en række genstande, der var plyndret fra Saddam Husseins palads.

I alt 60 genstande er nu sendt tilbage til Irak fra USA, der siden 2008 har returneret omkring 1.200 genstande, som primært blev stjålet i forbindelse med USAs invasion af landet i 2003.

I 2014 fik myndighederne et tip om, at en embedsmand uretmæssigt i 2004 fjerne en række genstande fra et regeringskontor og søgte at sælge det uden for Irak.

De amerikanske myndighederne har siden 2008 returneret i alt 1.200 stykker kulturarv til Irak.

I forbindelse med de amerikanske myndigheders ønske om at "rydde" op har man siden 2007 leveret over 7.800 genstande tilbage til lande som Frankrig, Tyskland, Polen, Østrig, Italien, Peru, Kina, Cambodia, Mongoliet og altså til Irak.

De 60 genstande, der er sendt tilbage til Irak vil blive overdraget til Iraks netop genåbnede nationalmuseum.