»Jeg kan godt føle mig uegnet«
Eksistens: Det Kongelige Teaters kommende skuespilchef, Morten Kirkskov, kan få lyst til at stikke af, når ensomheden blandt andre mennesker bliver for stor. Han anskuer døden som en ven – og venner narrer man ikke.
I hvilket øjeblik i det forgangne år var du lykkeligst?
»Lykken er der, når man mindst venter den. Og for mig som regel i korte, intense øjeblikke, hvor jeg bliver helt stille. Og fysisk varm. Det eneste, man kan gøre, er at holde sig åben for den – den kommer de særeste steder fra; fra det helt nære eller som sendt fra himlen – og det kan jo godt være…