Dan Park blev fejret på Borgen

Reception: Trods trusler og kontrovers lykkedes det torsdag Trykkefrihedsselskabet at fremvise Dan Parks billeder på Christiansborg uden den store ballade.

Artiklens øverste billede
Provokunstneren Dan Park oplever for anden gang at være hovedperson til en kunstreception. Denne gang er han glad for ikke at blive anholdt.

Det var en presset formand for Trykkefrihedsselskabet, Katrine Winkel Holm, der sent onsdag aften ringede til kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF).

»Jeg har brug for din hjælp,« sagde hun over telefonen.

Kristian von Hornsleth, der skulle have lagt hus til selskabets Dan Park-udstilling i går, havde i 11. time trukket sig fra projektet på grund af dødstrusler. Nu stod Katrine Winkel Holm og kompagni med ni forbudte billeder, men ingen steder at vise dem frem.

Alex Ahrendtsen havde en løsning. Som en ven i nøden sprang han straks til og bookede et lokale i demokratiets højborg Christiansborg. Ikke til en kunstudstilling, vel at mærke. Men en kunstreception.

»Katrine ringede til mig sent i går aftes, fordi hun var i en nødsituation. Folketinget skal jo ikke være et galleri, men det bliver det så alligevel i dag,« sagde Alex Ahrendtsen med et stort tilfredshedssmil, mens han stod tæt ved indgangen og løbende trykkede hånd med de ankommende.

På vej til den kontroversielle kunstreception havde alle gæsterne måttet tømme lommerne og holde på bukserne, mens livrem og tegnebog blev kørt gennem metaldetektoren.

Hvor er demonstranterne?

Men trods den massive sikkerhed var der en fredelig atmosfære foran indgangen, hvor Dan Park og den danske provokunstner Uwe Max Jensen kæderøg cigaretter. Ganske vist var en gruppe demonstranter mødt op foran Christiansborg tidligere på dagen, men de var ude af syne en halv time før, at receptionen åbnede.

»Hvor er alle demonstranterne? Det er jo næsten helt kedeligt,« sagde Dan Park og beklagede sig en smule over alle de journalister, han har skullet snakke med de seneste par dage.

Lars Hedegaard (tv.) i selskab med Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, der i sidste øjeblik fik booket lokaler til Dan Parks kunstreception.

Alligevel kunne han ikke skjule sin glæde over det store presseopbud samt en række folkevalgte politikere, der var mødt frem for at udvise støtte. Dansk Folkeparti var klart overrepræsenteret, men også Karsten Lauritzen (V), Rasmus Jarlov (K) og Merete Riisager (LA) var til stede.

»Jeg er her, fordi ytringsfriheden er en fuldstændig fundamental rettighed i vores samfund, og hvis den taber, taber vores samfund,« fortalte Merete Riisager og kiggede hen over de ni udstillede billeder med ledsaget tekst, hvis hensigt var at forklare konteksten i billederne.

Hun havde nu ikke tænkt sig at købe nogen af billederne til egen samling, og selvom juleaften nærmer sig, ligger det ikke i overvejelserne at give dem væk i gave:

»Jeg forstår ærligt talt ikke hans kunst. Men derfor vil jeg stadig kæmpe for hans ret til at blive udstillet.«

Provokunstneren Uwe Max Jensen holdt en kort tale, hvor han beskrev Dan Parks kunst som »en grænseoverskridende og provokerende kunstart, der nogle gange også indeholder et vist element af dårlig smag«.

Den sidste bemærkning udløste stor latter i forsamlingen.

14.000 til ytringsfriheden

Alligevel ærgrede han sig over, at han ikke havde erhvervet sig nogle af billederne tidligere. Nu er prisen på et Dan Park-værk nemlig 14.000 kr.

»Ha! Ja, så skulle jeg nok have købt dem, da han solgte dem for en hund. Det havde været en god investering,« sagde Uwe Max Jensen.

Lars Hedegaard var også til stede og var som repræsentant for Trykkefrihedsselskabets forlag manden, der besluttede at optrykke otte eksemplarer af alle ni værker.

Alle værkerne er signeret af kunstneren og nummereret fra 2 til 9. Forklaringen bag nummereringen er simpel:

»Det er selvfølgelig fordi, de første eksemplarer er beslaglagt og destrueret af svensk politi, så der findes ingen first edition længere,« forklarede Lars Hedegaard, der ikke ville fortælle, hvem eller hvad pengene skulle gå til, hvis billederne blev solgt.

»Størsteparten af pengene går til at styrke ytringsfriheden. Men jeg siger ikke, hvem der får pengene, for så kan det jo være, folk bliver arresteret på vej ud,« forklarede Lars Hedegaard.

Da Dan Parks værker første gang blev udstillet på galleriet Rönnquist & Rönnquist i Malmö, nåede udstillingen kun at være åben i et kvarter. Derefter blev udstillingen lukket af svensk politi, som samtidig anholdt Dan Park.

Han blev idømt seks måneders ubetinget fængsel for ”hets mot folkgrupp”, mens den svenske gallerist Henrik Rönnquist fik tildelt 150 dagbøder og en betinget dom.

Netop derfor fandt Trykkefrihedsselskabet det vigtigt at udstille Dan Park, og på mandag vil den ”rigtige” udstilling åbne.

Adressen på galleriet er endnu hemmelig.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.