Lurepasserne i togvognen
Interview: Forfatteren Simon Fruelund viser vores angst for at blande os og træde i karakter, når der er brug for det, i sin nye roman om 99 pendlere i toget fra Kalundborg til København.
Der er den psykisk syge førtidspensionist, der har låst sig inde på toilettet. Den nygifte mand, der kommer hjem og finder sin hustru på alle fire i entréen med sangerinden fra bryllupsorkesteret bagved iført seletøj og dildo. Fængselsbetjenten, der bliver kaldt Ilse. Familien, der er på vej til Thailand. Drengerøvene, der skal på strip- og druktur…