Billedkunstneren Kurt Trampedach døde alene
Et halvt år efter sin 70 års fødselsdag døde billedkunstneren, der i mange år boede i Frankrig.
En af de største danske billedkunstnere, Kurt Trampedach, døde tirsdag alene i sit hjem i Sydfrankrig.
Den 70-årige døde af et hjertestop, og dødsfaldet indtraf pludselig og uden forudgående sygdom, siger hans bror, Ulrik Trampedach.
"De seneste gange, han havde været til læge, havde han fået at vide, at han havde et jernhelbred. Derfor var det noget af et chok, da jeg i går blev ringet op og fik at vide, at min bror var død," siger Ulrik Trampedach til Jyllands-Posten.
Han oplyser, at broderen var alene i sit hjem siden 1979 i Sare i den franske del af Baskerlandet.
Blev fundet af en ven
"Min bror havde været død i en halv time, da han blev fundet af en ven, der kom forbi," fortæller Ulrik Trampedach, som netop var ved at bestille en flybillet til Sydfrankrig med henblik på at besøge broderen, da opringningen kom.
Siden 2004 har Ulrik Trampedach bestyret Gallerie Trampedach i en gammel købmandsgård i Hillerød, hvorfra Kurt Trampedachs salgsvirksomhed også har fundet sted.
Kurt Trampedachs værker var hotte i 1960' erne og 1970' erne, men de senere år har man ikke hørt meget til ham. På Trampedachs cv, der findes på hans egen hjemmeside, er der ikke opført kunstnerisk aktivitet siden 2004, og generelt foretrak den sky kunstner at arbejde mere eller mindre isoleret.
Store mørke lærreder
Hans malerier bestod i sjælelige vandringer i kunstnerens personlighed, og motivet dækkede efterhånden hele Kurt Trampedachs legeme.
Store, mørke lærreder, der gik som varmt brød, fremstod senere som temmelig stereotype uden den oprindelige originale gnist. De første selvportrætter var hudløse og ærlige og resultatet af en voldsom indre kamp. De byggede videre på den figurative tradition.
Kurt Trampedach blev uddannet malersvend i 1964 og gik på Kunstakademiet under professorerne Søren Hjort Nielsen og Dan Sterup 1963-69, men debuterede allerede i 1962 på KE, Kunstnernes Efterårsudstilling, før han havde fået svendebrev som håndværksmaler.
Udskreget til geni
Og han solgte sit første billede til Statens Museum for Kunst i 1964 - et år efter optagelsen på akademiet.
Straks blev han udskreget som det nye geni i dansk kunst. En ener, der endte som enfant terrible med enorme personlige problemer, der skyggede for hans maleriske præstationer.
Alkoholmisbrug
Han røg ud i et alkoholmisbrug, og hans atelierer ramtes af brande.
Således var hans atelier flammernes bytte i hjemmet i den franske del af Pyrenæerne i 2002, hvor han havde slået sig ned for at få bugt med dæmonerne, og kort efter var det hans atelier i København, det gik ud over.
I 1983 udbrændte et galleri i Gothersgade i København under en udstilling af hans værker.
Medieopmærksomheden var enorm ved brandene i 2002, og på tv oplevede seerne for fuld udblæsning den sky og tillukkede Kurt Trampedach i stærke følelsesudbrud.
Sindets dybder
Det var den samme sindstilstand, der drev ham som kunstner, og i hans frodige periode var det fascinerende at gå på jagt efter fortolkninger, når han sænkede ekkoloddet i sindets dybder.
I nogle år eksilerede han til New York og var fremme i forreste række på metropolens hektiske og egocentriske kunstscene, hvor han fik med-og modspil.
Portrætkunstner
Som portrætkunstner satte han sig varige spor. Han forevigede DSB's generaldirektør Povl Hjelt, direktør Peter Augustinus, borgmester Verner Dalskov, fabrikant Ege Andersen, biskop Vincent Lind samt malede dobbeltportrættet af prins Joachim og prinsesse Alexandra i 1997, mens den ægteskabelige idyl endnu herskede i Møgeltønder.
Mange museer har indlemmet værker af Kurt Trampedach.
Som sagt Statens Museum for Kunst, der var hurtigt ude og spotte det unge talent, men også Nordjyllands Kunstmuseum, Randers Kunstmuseum, Aarhus Kunstmuseum, Fyns Stifts Kunstmuseum samt Sundsvall Kunstmuseum i Sverige og Antwerpen Skulpturpark råder over Trampedachs produktion.
Kurt Trampedach, der var medlem af kunstnersammenslutningen Decembristerne 1969-94, har modtaget stipendium fra Statens Kunstfond i 1969, Dronning Ingrids Romerstipendium 1969 og Eckersberg Medaillen 1983.