Fortsæt til indhold
Kultur

Omsorgsfuld mor brændte Picasso-værk

Et i forvejen spektakulært tyverier af kunst for mange millioner har taget en ny drejning.

Tidligt om morgenen den 16. oktober sidste år blev Rotterdams Kunsthal ramt af et spektakulært tyveri af intet mindre end 7 værker vurderet til i alt 133 millioner dollar.

I mange mange uger var det hollandske politi på bar bund, men i januar blev der i Rumænien anholdt tre mænd, der - føler politiet sig overbevist om - begik det store kunsttyveri, der blandt andet omfattede værker af Picasso, Monet, Gaiguin og Lucien Freud.

Ingen af de stjålne malerier er siden dukket op, og holder det rumænske politi’s nyeste afsløring - offentliggjort i mandags - stik, så vil det for i hvert fald tre af værkerne heller aldrig sket.

Ny drejning

I denne uge tog den i forvejen spektakulære sag en helt ny drejning.

En rumænsk kvinde - Olag Dogaru - har siden anholdelse af blandt andre hendes søn Radu Dogaru - fastholdt, at hun hun først begravede og siden brændte tre af det stjålne malerier for at beskytte sin søn.

Hidtil har rumænsk politi ikke fæstnet megen lid til hendes forklaring, der er blevet opfattet som en afledningsmanøvre, men nu meddeler politiet i en erklæring, at man efter en meget grundig teknisk undersøgelse af askerester fundet i kvindens hjem, er sikre:

Poliet er sikre

Det er virkelig aske fra tre af de syv stjålne malerier, men endnu har man ikke endeligt afklaret hvilke malerier, der er brændt.

Dog mener man, at det sandsynligvis er værker af Picasso og Monet.

Mere ønsker man ikke for indeværende at oplyse.

Heller ikke, hvorfor man er sikre på, at de tre brændte malerier hidrører fra kunstkuppet i Rotterdam.