Matador tegner et glansbillede af Besættelsen

Danske forældre sætter måske deres børn til at kigge med i Matador, fordi serien er en god fortælling om gamle dage. Men Matador er også en noget blankpoleret udgave af historieskrivningen.

I aftes satte tusindvis af danskere sig igen foran tv-skærmen og så genudsendelsen af seriens afsnit 16, hvor fortællingen om de gode borgere i Korsbæk nåede til Besættelsestiden. En omdiskuteret periode i den danske historie, som ikke alle danskere behøver være lige stolte af, selv om modstandskampen og hjælpen til jøderne ofte er i centrum.

Fortællingen om hr. Stein, Røde og bankdirektør Varnæs skildrer da også en idealiseret besættelsestid. Serien maler et billede af, at danskerne godt nok kunne være politisk uenige, men når det virkelig brændte på, så stod vi sammen.

»Det er et vanvittigt godt manuskript. Serien er godt instrueret, og skuespillerne gør det godt. Matador rammer derfor et stort publikum. Men det gør den også, fordi den serverer et billede af danskerne i Besættelsestiden, som vi gerne vil se – nemlig et glansbillede af historien,« siger lektor og ph.d. i historie Joachim Lund.

Han forsker i Besættelsestiden på CBS og mener, at Matador på flere måder er en lidt for harmonisk og i flere tilfælde fejlagtig fremstilling af fortiden.

Årstallene er der ifølge Joachim Lund fint styr på i den gamle DR-serie.

Men fortællingen forskønner de historiske fakta. Hvis du ikke vil vide, hvad der sker i Matador-byen Korsbæk under Besættelsen, så bør du nok stoppe med at læse her.

For Joachim Lund nævner en række eksempler fra serien, på at modstanden mod tyskerne på tværs af politiske holdninger bliver fremstillet som det normale, mens det at samarbejde og handle med tyskerne fremstår som noget unormalt. Noget, man ikke gjorde.

»De, der samarbejder med tyskerne, er selvfølgelig med i Matador. Men de bliver fremstillet som afvigere,« fortæller Joachim Lund.

Den lidt for smarte Skjold-Hansen laver forretninger med den tyske besættelsesmagt og bliver arresteret i befrielsens første dage, hvorefter han bliver skør. Skjold Hansen er i serien en lidt aparte og komisk figur.

Ingeborg Skjerns eksmand, Holger Jørgensen, bliver skildret som dårligt selskab. Han svigtede i sin tid Ingeborg og datteren Ellen og bliver i serien forvist fra byen på foranledning af Mads Skjern. Holger Jørgensen melder sig til Frikorps Danmark og går dermed i tysk tjeneste.

Men Joachim Lund forklarer, at det faktisk var ret udbredt at handle med tyskerne.

Danmark holdt Tyskland forsynet med kød

Landbruget, landets største erhverv, klarede sig godt igennem de fem besættelsesår ved at sælge sine produkter til besættelsesmagten.

Mellem 1940 og 1943 eksporterede Danmark f.eks. 355.000 tons kød og flæsk til Tyskland – næsten to tredjedele af, hvad tyskerne fik ud af et land som Frankrig. Det svarede til mere end 17 procent af den tyske kødimport i den periode.

I de to sidste krigsår dækkede dansk kød og flæsk 14 procent af tyske storbyers forbrug og mere end 20 procent af Værnemagtens forbrug.

»Og så er der jo også grisehandler Oluf Larsen i Matador. Den typiske grisehandler under Besættelsen stemte på Venstre og solgte svin til tyskerne via slagterierne. Hvis ikke han altså solgte svin i stalddøren uden om reguleringerne,« siger Joachim Lund og fortsætter:

»Det gør Matadors grisehandler slet ikke. Han har sympatierne på rette sted og hænger Hitler og Stalin op på lokummet.«

Borgerlige haltede bagefter i modstandskamp

De figurer, som vi sympatiserer med i Matador, gør selvfølgelig modstand mod besættelsesmagten.

»I Matador er det de gode borgerlige kredse i byen, der går til modstand. Det er bankdirektør en og en bankfuldmægtig. De er formentlig konservative. Og det er lægen og klaverlærerinden. Lægen er formentlig radikal og klaverlærerinden har radikale sympatier,« siger Joachim Lund og fortsætter:

»Men det var lige præcis de kredse, som var længst om at gå til modstand (jævnfør historieforskningen red.).«

De første frihedskæmpere i Danmark var faktisk de danske kommunister. De er også repræsenterede i Matador. Men i Matador når den lidt virkelighedsfjerne banearbejder ”Røde” ikke længere end til Korsør, da han er på vej ud for at kæmpe i Spanien. Han savner nemlig sin familie og vender om.

Politiet beskyttede ikke kommunisterne

I Matador er politiet også helt anderledes skildret, end historieforskningen foreskriver.

Sofus Jensen er den lokale betjent i Matador. Han er gode venner med alle og får sig gerne en hyggelig snak med byens arbejdere på Jernbanerestauranten.

Matador-betjenten får en stor stjerne hos seerne, da han advarer ”Røde”, lige før kommunisterne bliver arresteret af det danske politi på foranledning af tyskerne i 1941.

»Men det danske politi var tværtimod meget ihærdige med at arrestere kommunisterne. Kommunisterne blev nemlig anset for at være samfundets fjende – også af politiet,« siger Joachim Lund.

Matador har, siden serien blev vist første gang, formet en hel generations forestillinger om Besættelsestiden. Myten om, at vi på trods af alle interne stridigheder under Besættelsen i virkeligheden stod sammen og ydede stille eller aktiv modstand, stammer fra den tidlige efterkrigstid. Her havde bl.a. politikerne travlt med at vaske hænder efter Samarbejdspolitikken og fortælle en historie om krigen, som placerede dem selv på den rigtige side og bandt danskerne sammen frem for at skille os ad.

I dag har vi med forskernes hjælp fået en mere nuanceret viden om fortiden, og film som ”Flammen og Citronen” og ”Hvidsten Gruppen” har spredt andre fortællinger om Besættelsestiden ud til danskerne.

»Men det er da glimrende, at Matador bliver genudsendt. Jo mere historie des bedre. Historie er ikke en eksakt videnskab, for der findes jo ikke kun én virkelighed. Historien kan jo fremstilles på mange forskellige måder, og en genudsendelse af Matador kan måske være med til at skabe debat om Besættelsestiden,« siger Joachim Lund.

Fortællingen om Korsbæk-borgernes liv under Besættelsen fortsættes i de kommende afsnit af Matador.

(Videnskab.dk)