Nettet strammes om dobbeltmorder

Det absolut bedre borgerskab og i flere tilfælde datidens vilde jetset.

Det er i de kredse, at langt de fleste af aktørerne i en af de mest gådefulde danske mordsager, skal findes.

Det handler om det blodige dobbeltmord på det agtværdige ægtepar Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsen begået med sjælden brutalitet den 19. februar 1948 i parrets lejlighed på Peter Bangs Vej 74 i København.

Men lige under den pæne blanke overflade befandt der sig et indviklet spind af mere eller mindre lyssky millionforretninger, utroskab, skilsmisser, bedrag, og flere mystiske selvmord.

Og det er i dette spind, at sandheden om det brutale dobbeltmord nu har gemt sig i over 64 år.

Siden mordet blev opdaget har det optaget i hundredvis af professionelle og private efterforskere.

Og det gør det stadig.

Dette uden at der til dato er leveret et endegyldigt bevis på, hvem der stod bag den bestialske forbrydelse.

Og heller ikke, hvad motivet var.

Forretningskredsen

Mere og mere tyder dog på, at motivet til forbrydelsen – og formentlig også gerningsmanden – skal findes i aktiviteterne omkring det højt respekterede beklædningsfirma Carl Holten A/S, hvor Vilhelm Jacobsen i en lang årrække var skattet kontorchef.

I årene efter krigen var der i Danmark stor mangel på snart sagt alle varer – og dette gjaldt også stof til firmaets omfattende tøjproduktion, der blandt andet blev solgt fra firmaets forretning – English House – på Nørrevold. Alene varemanglen havde tvunget Carl Holten A/S i knæ – og bedre blev det ikke af, at sønnen af direktør Hans Holten (anden generation i spidsen for firmaet) – Preben Holten – var langt mere interesseret i at bruge enorme summer i Københavns natteliv frem for aktivt at medvirke til sikring af firmaets fremtid.

For at overleve krisen, der prægede hele den danske beklædningsindustri, var det nødvendigt at tænke kreativt, og det kunne Vilhelm Jacobsen.

En af de mange, der i årenes løb har brugt enorme kræfter på at efterforske den hidtil mordgåde er forfatteren og journalisten Peer Kaae, der i kommende uge udgiver sin anden bog om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej.

Spørgsmålene om motiv og skyld er – i manglen på nagelfaste beviser – i høj grad blevet et spørgsmål om tro, og her er der ingen vaklen hos forfatteren til ”Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej – sagen genoptaget”.

Gerningsmanden

I den aktuelle bog gentager – og udbygger – han sin stålfaste tro på, at gerningsmanden til mordet på ægteparret Jacobsen, var en af Hans Holtens meget tætte forretningsforbindelser – og måske tilmed Inger Margrethe Jacobsens elsker.

Det gør han efter nye opdagelser i politiets omfattende arkiver og med baggrund i materiale, som han uopfordret har fået tilsendt efter at han i 2010 udgav sin første bog om dobbeltmordet.

Morderens jordiske rester hviler i følge Peer Kaae i dag på kirkegården i Søllerød, men da hans rette identitet er beskyttet af arkivloven frem til 2023, må forfatteren nøjes med at kalde ham X.

Hvad Peer Kaae bygger sin nu styrkede tro på, at X må være dobbelt-morderen, der gik fri, det vender vi tilbage til.

Et frygteligt syn

I første omgang skruer vi tiden tilbage til den 20. februar 1948 tidligt om morgenen, da Jacobsens rengøringshjælp, Asta Hansen, som sædvanlig låser sig ind i parrets lejlighed på Peter Bangs Vej for at udføre sit arbejde.

Allerede da hun træder ind i lejligheden fornemmer hun, at der er noget galt.

Blandt andet er dørspionen flået ud af fordøren, og da hun kommer længere ind i lejligheden møder der hende et frygteligt syn.

I stuen ligger det lemlæstede lig af Vilhem Jacobsen og det ligeledes slemt tilredte lig af Inger Margrethe Jacobsen finder hun på gulvet i soveværelset. Begge ligger med håndklæder svøbt omkring deres blodige og knuste ansigter og morderen har i det hele taget omhyggeligt arrangeret ligene.

Senere efterforskning afslører, at det midaldrende par blev myrdet mellem kl. 17 og kl. 18 den 19. februar.

Et scenarie

Hvad der skete i lejligheden den skæbnesvangre vintereftermiddag for over 64 år siden, det kan der i dag kun gisnes om med baggrund i det enorme arkivmateriale, der i dag befinder sig i Landsarkivet i København. Materiale som blandt andre Peer Kaae har brugt mange år på at granske.

Med afsæt i de mange kasser med arkivmateriale, samtaler med overlevende aktører eller børn af samme og materiale som forfatteren uopfordret har fået tilsendt, tegner Peer Kaae følgende billede af, hvad der kan have foregået på mordtidspunktet og i timerne derefter:

Dobbeltmorderen indfinder sig i ægteparrets lejlighed omkring kl. 16.45. Han bliver lukket ind af Inger Margrethe Jacobsen, der derfor må have kendt sin morder.

Det slår klik for gæsten

Et eller andet går meget hurtigt helt galt mellem de to, og han griber formentlig i affekt en tung bordlampe og slår hende hårdt i hovedet. Han slæber hende ind i soveværelset og opdager, at hun ikke er død. Han henter lampen og slår hende igen tre-fire gange i ansigtet.

Umiddelbart efter at have myrdet Inger Margrethe Jacobsen forlader han lejligheden og tager opstilling foran opgangens indgangsdør, hvor han tager i mod Vilhelm Jacobsen, der ankommer omkring kl. 17.45. Meget tyder på, at de to havde en aftale om at mødes i kontorchefens hjem, og sammen går de op i lejligheden.

Udskriver en check

De to har efter al sandsynlighed et økonomisk mellemværende, og det handler om at morderen skal have en sum penge af kontorchefen. De går direkte ind i stuen, hvor Jacobsen – uden at vide, at hans kone ligger myrdet i soveværelset – udskriver en check til morderen.

Et øjeblik efter griber gæsten igen den tunge bordlampe og slår Jacobsen hårdt nogle gange i ansigtet. Han er klar over at hans offer ikke er død og henter derfor en skarp kniv i køkkenet. Med to snit skærer han næsten kontorchefens håndled igennem.

Ligene arrangeres

I minutterne herefter arrangerer han omhyggeligt de to lig. Blandt andet pakker hans deres knuste hoveder ind i strimler fra et håndklæde. Ikke længe efter sine første arrangementer på gerningsstedet, forlader han lejligheden. På vej ud er han nøgtern nok til at flå dørspionen ud, så man udefra kan kigge ind i lejligheden.

For han har planer om at vende tilbage. Og det gør han omkring kl. 23.30. Efter et kig ind gennem hullet i døren låser han sig ind lejligheden. I løbet af de næste timer gør han, der under hele forløbet har båret handsker, lejligheden ren. Fjerner spor og placerer falske spor.

Så effektivt, at det efterfølgende er uhyre vanskeligt at afgøre, hvad der er spor efter morderen og hvad der er falske spor udlagt for at lede politiet på vildspor.

Politiet på bar bund

Da Asta Hansen kort efter klokken otte den 20. februar finder ligene af ægteparret i lejligheden tilkaldes politiet, der straks afspærrer lejligheden.

I de kommende måneder og år blev der arbejdet intensivt på opklaringen af det bestialske dobbeltmord. Men selv efter minutiøse undersøgelser på gerningsstedet og i hundredvis af afhøringer, lykkedes det aldrig for politiet at indkredse den koldblodige dobbeltmorder eller dennes motiv.

Morderen gik fri, og han levede i mange år med sin skyld uden trang til at dele sin ugerning med nogen. Han tog sin hemmelighed med i graven.

Og Peer Kaae føler sig overbevist om, at den grav befinder sig på kirkegården i Søllerød. I graven, der rummer de jordiske rester af Hansl Holtens nære forrretningsforbindelse, der offentligt – på grund af arkivloven – frem til 2023 ikke må identificeres nærmere.

Forbindelse til konen

Selvom Peer Kaae i sin bog både kan afsløre, at der var masser af gode grunde til at fokusere på X i efterforskningen – hvad der også blev gjort forsøg på – så blev X kun en enkelt gang afhørt af politiet. Det skete fordi hans telefonnummer blev fundet i Inger Margrethe Jacobsens notesbog.

Hvorfor det var noteret der, havde han ingen forklaring på – og han nægtede ethvert kendskab til Inger Margrethe Jacobsen.

Turbulente efterkrigsår

Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej fandt sted i nogle meget turbulente efterkrigsår, der stod i opgørets og genopbygningens tegn. Og det var nogle år med meget stor vareknaphed.

I forbindelse med opgøret blev der slået hårdt ned på de firmaer og de mennesker, der havde arbejdet tæt sammen med besættelsesmagten. Blandt de firmaer, der havde samarbejdet med tyskerne var også Carl Holten A/S, men Holten havde så stærke og loyale forbindelser, at hans firmas aktiviteter aldrig blev undersøgt af myndighederne.

I de første efterkrigsår var hele den danske tøjbranche tvunget i knæ af en katastrofal mangel på stof til tøjproduktion, og her var Carl Holten A/S ingen undtagelse.

Kreative løsninger

Der var brug for kreative løsninger og dem havde Holtens kontorchef Wilhelm Jacobsen mange af. I forbindelse med krisen i tøjbranchen blev der dannet en sammenslutning af 13 tøjproducenter - Foreningen af Danske Fabrikanter af Herreklæder - og Jacobsen arbejdede for den sammenslutning, der ofte blev refereret til som Gruppen.

Det var ekstremt vanskeligt at gennemføre selv den mindste handel med udlandet. Alt skulle godkendes af myndighederne, men Carl Holten havde gode forbindelser – også til politikere og til det danske kongehus.

Disse forbindelser hjalp dog ikke i forbindelse med en millionhandel med en italiensk leverandør af stof. Efter måneders intensivt arbejde måtte Jacobsen erkende, at den gik i vasken.

En god idé

Men så fik kontorchefen en god idé.

Familiens nære ven Georg Christian Dehn var kødgrosserer og drev firmaet Kristoffersen & Dehn i Kødbyen i København.

De det gik op for Vilhelm Jacobsen, at der i Tyskland var masser af klædestof på markedet, men at man manglede kød- og kødaffald, foreslog han at der blev lavet en varebyttehandel.

En handel, der senere er vurderet til at være omkring 130 millioner værd i nutidskroner - og med ekstreme overskud til de involverede.

Dehn, der øjner en milliionfortjeneste, er straks med på idéen og Jacobsen foretager en række indledende sonderinger inden han begejstret forelægger Holten sin idé, der synes realistisk.

Men til kontorchefens store overraskelse siger Hans Holten nej.

Bag ryggen på kontorchefen

Årsagen til dette, mener Peer Kaae, var en nær forretningsforbindelse, der – forsynet med et par usædvanlig lange ører – havde sin næsten daglige gang på kontoret hos Carl Holten A/S. Denne havde overhørt flere samtaler om planerne om at lave en varebyttehandel.

Manden med de lange ører var manden, som stadig må identificeres som X.

Carl Holten kunne sagtens se, at Jacobsens idé var fremragende, men X overtaler ham til at indgå et samarbejde med ham i stedet. Bag om ryggen på Vilhelm Jacobsen og Gruppen. Og dermed med udsigt til både masser af råvarer men også en millionfortjeneste.

Vennen svigter

Georg Christian Dehn deler tilsyneladende Vilhelm Jacobsens frustration over at Carl Holten vendte tommelfingeren nedad.

Men det var på skrømt.

Peer Kaae kan nu dokumentere, at Dehn rent faktisk var dybt involveret i X’s planer. Noget både Dehn og andre bestred til deres dødsdag.

Ansøgningen om varebyttehandlen sendes til myndighederne, hvor den – givet i kraft af Hans Holten og Dehns gode kontakter – presses igennem og godkendes stik imod alle odds.

Dybt frustreret

Vilhelm Jacobsen finder ud af, hvad der foregår og er dybt skuffet over, at hans chef så at sige har tyvstjålet hans gode ide i et samarbejde med X og – forsøger Holten at bilde Jacobsen ind – en anden kødgrosserer.

I ugerne op til sin brutale død fandt kontorchefen ud af, at samarbejdspartneren var ingen ringere end hans gode ven Dehn, der dermed også stædigt løj overfor Jacobsen.

Det lykkedes Jacobsen at fremskaffe et dokument fra Varedirektoratet, der beviser, at Dehn i høj grad er involveret, men han når aldrig at konfrontere ham med dette voldsomme svigt.

I dagene op til den 19. februar opholder Dehn sig i Tyskland og han vender først tilbage efter mordet på ægteparret.

Livsfarlig viden

Jacobsen har formentlig overfor X afsløret, at han ved alt om den forestående byttehandel og hvem der er involveret. En afsløring af dette overfor Gruppen kunne have sat en stopper for handlen – og dermed en særdeles lukrativ forretning for X, Dehn og Holten.

Situationen for X, der selv var tøjfabrikant, var ekstremt kritisk. Han havde hårdt brug for millionerne til sin skrantende virksomhed, og han kan derfor have foreslået Wilhelm Jacobsen at komme med i samarbejdet mod, at denne skød penge ind i projektet.

Det kan have været, hvad det hele handlede om, da Inger Margrethe Jacobsens morder, den 19. februar mødtes med kontorchefen i lejligheden på Peter Bangs Vej.

X var nødt til også at myrde Vilhelm Jacobsen. Dels fordi han allerede havde slået hans kone i hjel og dels fordi, der ikke skulle involveres flere i varebyttehandlen.

Politets ringe interesse

Handlen blev gennemført – og kort tid efter flyttede X ind i et herskabeligt palæ i et af Københavns fineste kvarterer.

Hverken X, Dehn eller Hans Holten var i nævneværdig grad i politiets søgelys i forbindelse med den ellers ekstremt omfattende efterforskning.

Men i sin nye bog om dobbelt-mordet kan Peer Kaae afsløre, at der rent faktisk var højtstående efterforskere, der i høj grad var interesseret i X, den famøse varebyttehandel og omstændighederne omkring denne.

Spor blev undertrykt

Efter udgivelsen af sin første bog i 2010 modtog forfatteren en dagbog og en række dokumenter skrevet og samlet af juristen Jørgen Theisen, der var medlem af den undersøgelseskommision, der i 1954-55 på begæring af daværende justitsminister Hans Hækkerup udarbejdede en rapport om efterforskningen af dobbelt-mordet på Peter Bangs Vej.

Da rapporten blev offentliggjort rummede den intet nyt, og blev latterliggjort i medierne.

Dette kunne formentlig være undgået, hvis Jørgen Theisen havde haft magt som han havde agt. Juristen interesserede sig indgående for X, varebyttehandlen og omstændighederne omkring denne. Og han formulerede i sine dagbogsnotater en lang række relevante spørgsmål, som han mente burde undersøges til bunds.

Dette skete aldrig.

Det store – og ubesvarede – spørgsmål er hvorfor dette ikke skete.

Var det igen trekløveret Holten, Dehn og X der trak på deres loyale forbindelser hos myndighederne, blandt landets mest indflydelsesrige politikere og i kongehuset?

Mistænkte renses

Udover at underbygge sin overbevisning om, at X er gerningsmanden til den bestialske dobbeltmord på Peter Bangs Vej, frikender Peer Kaae i sin bog flere af de centrale personer i sagen, som af mange er blevet stemplet som dobbeltmorder.

Blandt disse Georg Christian Dehn og – ikke mindst – ægteparret Jacobsens husven Erik Ramdahl, der af flere er anset for at være en særdeles oplagt gerningsmand.

Desuden piller forfatteren ved hjælp af nyopdukket materiale ikke så få af de mange myter, der florerer omkring dobbeltmordet, fra hinanden.

Overfor jyllandsposten.dk bedyrer Peer Kaae, at den anden bog om dobbeltmordet bliver den sidste.

Han er overbevist om, at X er gerningsmanden.

Men det betyder ikke, at Peer Kaae slipper dobbelt-mordet på Peter Bangs Vej, der har optaget ham de seneste tyve år.

I øjeblikket er brikkerne ved at falde på plads omkring en biograffilm om dobbeltmordet.

Stadig interessant

Skønt det i år er 64 år siden, at Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsen brutalt blev myrdet i deres lejlighed, så stortrives de mange teorier og myter om hvad der er blevet betegnet som århundredets største danske kriminalgåde.

Og det vil de blive med i mange år fremover.

Måske uden at sandheden om dobbeltmordet nogensinde kommer for en dag.

Heller ikke selvom alle sagens akter, som Peer Kaae har haft indsigt i, bliver offentligt tilgængelige i 2023.

Og heller ikke selv om X’s rette identitet frit kan publiceres samme år.

----------------

Peer Kaae: Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej - Sagen genoptaget. 240 sider. Illustreret. 299,95. Peoples Press. Udkommer 25. september.