Stjernerig teaterleder er rumtosset
Lederen af verdenskendt teater-imperie har købt en helt speciel charterferie. Prisen er i nærheden af 180 mio. kr. for knap to uger - men så tilbydes også universets flotteste udsigt.
Om vejret og teknikken går op i en højere enhed den 30. september drager den canædiske teater-entrepenør og milliardær Guy Laliberte på sit livs rejse: 12 dage i rummet ombord på den internationale rumstation.
49-årige Laliberte, der har grundlagt teater-imperiet Cirque du Soleil, er den 7. betalende rumturist og den første kulturpersonlighed, der drager uden for jordens atmosfære.
Første kulturpersonlighed
Selv kalder han sin mission social og poetisk.
"Jeg er ikke videnskabsmand. Jeg er ikke professor. Jeg er ikke ingeniør. Jeg er kunstner. En skaber og jeg vil foretage og fuldføre denne mission drevet af mine kreative evner og alt, hvad livet har givet mig som gave", siger canædieren, der tilføjer at han håber at finde nu kunstnerisk inspiration på turen.
Han benytter den megen opmærksomhed, der er rettet mod hans rumrejse til at henlede opmærksomheden på den meget vigtige rolle rent vand spiller for jorden og dermed mennesket.
Vand er væsentlig
"Vand er en væsentlig ressource for menneske og desværre er det i fare. I nær fremtid har vi et virkeligt problem hvad angår det at skaffe rent vand. Det er allerede den hyppigste årsag til død på vores planet. Det er vigtigt, at vi bliver bevidste om det. Jeg ser det som min personlige mission at tale om det", siger han.
Guy Laliberte sendes op til den internationale rumstation ombord på et russsisk rumfartøj og raketten sendes afsted fra Kennedy Space Center i Florida.