Thomas Koppel død, 61 år

Thomas Koppel var en ener i dansk musikliv. I sin lange karriere opererede han kompetent i krydsfeltet mellem den rytmiske og klassiske musik uden at gå på kompromis eller prostituere sig.

Thomas Koppel, der sammen med hustruen, med- og modspilleren samt kammeraten Annisette i 1967 dannede det legendariske og efterspurgte The Savage Rose, var medlem af den kendte Koppel-familie, som har fostret det ene musiktalent efter det andet, og som fortsat fostrer begavelser.

Thomas Koppel var søn af professor, pianist, komponist Herman D. Koppel, der som jøde måtte flygte til Sverige under den tyske besættelse. I broderlandet kom Thomas Koppel til verden. Han tog studentereksamen i 1961 og blev optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, som han i 1967 kunne forlade med diplomeksamen samt papir på solistklasse i klaver. Samme år debuterede han som pianist.

Hans enestående talent ytrede sig hurtigt. Allerede i teenage-årene komponerede han talrige værker, som opførtes på Den Kgl. Opera, ved DR's torsdagskonceter og på tribuner i Skandinavien. Med The Savage Rose, der også inkluderede broderen Anders Koppel, blev det til talrige turneer og pladeindspilninger i Europa og USA. Han genopdagede desuden partiturmusikken fra 1990 med opførelser og indspilninger i Danmark og udlandet.

The Savage Rose definerede den dansk rock på en ny måde med skiftende besætninger. I begyndelsen af 1970'erne fik gruppen lukrative tilbud om pladekontrakter fra store amerikanske selskaber, men afslog konstant med den begrundelse, at man ikke ønskede at være en del af den voksende kommercialisering af musikindustrien. Gruppen holdt op med at eksistere i 1975, men fortsatte under navnet Savage Rose med Thomas Koppel og Annisette, der fabrikerede en lang række plader, som tog udgangspunkt i parrets engagement på den yderste venstrefløj. Således forsvarede de Albanien, det forstenede kommunistland i østblokken. Det skete ved optræden og i læserbreve. Deres engagement på venstrefløjen fortsatte usvækket, og de senere år boede de i det USA, som de var særdeles kritiske overfor. Pladerne dengang, noterer anmelderne samstemmende, var pragtfulde, men ingen af dem solgte i svimlende oplag.

Da Morgenavisen Jyllands-Posten besøgte parret i hjemmet i Los Angeles i midten af 1990'erne, forklarede Thomas Koppel, at der intet odiøst var i, at de havde slået sig ned i USA, som de vendte ryggen: Siden begyndelsen af 1970'erne havde parret bevaret de musikalske kontakter, det i sin tid etablerede på den anden side af Atlanten.

Når man besøgte dem i deres kolonihavehus med appendiks til et veludstyret øvelokale i det københavnske sydhavnskvarter, kunne konversationen både indeholde politik og det hjemlige musikliv. Der herskede ikke skygge af tvivl om deres idealisme, der blev udlagt som politisk naivitet, hvilket ikke overskyggede de kunstneriske kvaliteter, de frembragte.

Ved siden af sit virke i Savage Rose dyrkede Thomas Koppel i alle årene den klassiske musik. Som ganske ung skrev han musikken til en opera bygget over H. C. Andersens historie om en moder. Den opførtes på Det Kgl. Teater og sikrede ham i øvrigt Carl Nielsen Prisen og Statens Kunstfonds arbejdslegat. I øvrigt modtog han og Annisette megen hæder, som kunne relateres til deres politiske ståsted: Således Jord -& Betonarbejdernes Kulturpris og Typografernes Kulturpris. Thomas Koppel modtog endvidere pris i Københavns Kommunes konkurrence ved 800-års jubilæet i 1966, en Robert for filmmusik, H. C. Lumbye-prisen 1992, en Grammy for Black Angel i 1996 og for Tameless 1999. Han udnævntes til Årets Keyboardspiller 1996 og fik Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1998.

Musikken til Flemming Flindts næsten udødelige ballet "Dødens triumf" i 1970 blev populær, så hele nationen nynnede med, og parret fik også nationen i tale, da det lancerede DBU's fodboldhymne i 1989. Flindt og Koppel'erne røg i totterne på hinanden over rettighedsspørgsmålet, men endte vist nok som gode venner.