Hjemme i Henry Heerups have

Den er kendt for det viltre buskads, de skæve skure, skoven af stenskulpturer og de endnu ikke tilfilede granitblokke. Gennem årene har Henry Heerups (1907-93) legendariske have på Kamstrupvej 96 i Rødovre været trækplaster for en lind strøm af uventede gæster. Besøgsrækken dækker alt fra det engelske kongehus til danske ministre og socialdemokratiske borgmestre.

I dag har sønnen og kunstneren Ole Heerup arvet faderens have. Her har han bygget et lille svensk hus til atelier med brændeovn og masser af ovenlys. Næste projekt er et halvtag, så han kan sidde ude og male uanset vejrmeldingerne. Ligesom sin far, der var lidt af et friluftsmenneske og kun til nød sad inden for døråbningen, når det øsregnede. »Jeg er i gang med at forvandle haven. Det skal jo ikke være et museum,« siger Ole Heerup, da vi besøger ham for at høre, hvordan det var at være barn hos Danmarks folkekære kunstner.

Tuttemand og Tuttepige

Både Ole Heerup og søsteren Nanna Hertoft tilhører nu kunstnergruppen Koloristerne. Og om nogen er de opflasket med kunsten. Lille Ole, Nanna og deres mor, kunstneren Emilie Westh, dukker op i et utal af Henry Heerups lærreder.

Man kan følge i familiens fodspor på den store Henry Heerup-udstilling "Tro, håb og kærlighed", der åbner i dag på Arken. Her får vi Ole Heerup i miniputudgave i badekarret i 1935 eller som nyfødt på mors arm i hovedværket "Vanløse-Madonna".

For et af Henry Heerups yndlingsmotiver var mor med barn. Men hvordan var det så for børnene at optræde i kunsten? Ole Hee-rup tænker tilbage: »Det opdagede vi jo ikke. Det var Ole og Nanna eller Tuttemand og Tuttepige. Når min far malede os, udsprang det dels af glæden over at have et barn, dels af tilegnelsen. Det er en slags hvis det bliver til billede. Man kan sammenligne det med billeddyrkelsen i etniske kulturer, hvor de knytter sig til symboler eller mennesker, der bliver symboler. I kristendommen har man Maria og Kristus og apostlene. Det er baggrunden for portrættet. Bag min fars billeder af mor og barn ligger princippet for det positive og livgivende. Forestillingerne er ikke fotografiske, men mere ikoniserede hos far.«

Bedstemor i baglokalet

Da Ole Heerup blev født i 1934, boede familien i et forretningslokale i Go-thersgade over for Andys Bar. Inde i baglokalet boede bedstemoderen, der ikke kom med til det nye hjem i Vanløse. Forældrene blev senere skilt. Og i 1946 flyttede Henry Heerup ud til Kamstrupvej i Rødovre.

»Det var en åben gartnermark, som blev fyldt op med sten. Men man kan næsten ikke sige, far havde atelier. For det var altid udendørs. Han sagde altid: "Mit atelier er det ydre, det udenfor", « fortæller Ole Heerup.

Især kærligheden og troen på menneskets og naturens stærke kraft bærer Henry Heerups kunst frem. Han var en rigtig naturfreak. Og Ole Heerup havde da også sit hyr med at passe grunden:

»»Du kommer vel ikke for at fælde noget?« Sådan spurgte min far, når jeg kom på besøg. Han ville ikke have, jeg savede grene af træerne. Det var at øve vold mod naturen. Så når jeg savede grene af alligevel, lod jeg dem ligge oppe i træerne, for at han ikke skulle opdage det.«

Nissefri zone

Henry Heerup er elsket for sine eventyrlige og hyggelige motiver, fyldt med livsglæde og elementære symboler, som vi alle genkender: hjertet, korset, hjulet og nissen. Men udstillingen på Arken er næsten erklæret nissefri zone.

Og det har Ole Heerup intet imod: »Der har altid været en tendens til at opfatte far som populær og folkloristisk. Og det kan da blive irriterende med så meget nissesnak, når der også er så meget andet at sige. Det hele kan fordrejes. Midt om sommeren taler folk også om nisser, når det er min far. Og selv far blev da lidt irriteret over det.«

Sladder i karéen

På Arken kan man boltre sig i flere end 140 af Henry Heerups bedste malerier, stenskulpturer og skraldemodeller. Samleren Henry Heerup gik ind for genbrugstanken. »Han samlede på alt, hvad han fandt. Han nænnede ikke at smide så meget væk. Det var lidt en forløber for vores tid. Industrialismen laver en masse produkter og varer, som folk kasserer, når de er brugt eller opbrugt. Nogle gange tog han sig også i det. Man kan jo ikke bruge alt det gamle lort. Han blev kendt for at samle ølkapsler, som han brugte til skraldeskulpturer. Skulpturen var resultat af hans samlermani,« siger Ole Heerup.

Samlermanien satte gang i sladderen i karéen i Vanløse: »Jeg kan huske, hvordan folk snakkede om min far. Han havde altid en kurv, flere tasker eller kufferter med på sin cykel, som han samlede ting i. Det var næsten nomadeagtigt. Og så kørte han altså også halvnøgen rundt. Der var meget at kigge på. Jeg var godt klar over, at der var meget snak om den der original. Vores hjem var meget anderledes. Jeg turde ikke tage kammerater med hjem, for så hang der måske lige et billede med en nøgen kvinde på døren.«

Badebukser og tegnegrej

Når Henry Heerup på en varm sommerdag cyklede til Bellevue kun iført badebukser og tegnegrej, kom der for alvor røre i andedammen. Dengang var frigørelsen bare ikke officiel. Kunstneren søgte tilflugt i fantasiens verden. »Far var jo sådan et fantasimenneske. Det kunne man se som barn. Meget tit i dag beundrer voksne deres børns fantasi. Men det er sjældent børnene, der må beundre forældrenes fantasi. Det er et interessant perspektiv. Og det har jeg jo været udsat for. Min far tegnede nogle dyr, som ikke eksisterede.«

Ole Heerup taler om faderens begejstrede tilegnelse af fantasiens verden, der er befolket med alt fra præster og paver til skolelærere, kameler, bjørne og elefanter: »Det er hele den verden, som alle mennesker lever i. Men vi kombinerer det ikke så kraftigt eller gør det til noget. Måske kan man fornøje sig med det om aftenen, når man læser for sine børn i en billedbog. Så eksisterer det. Men folk vil ikke acceptere det hos hinanden. Min far har måske været med til at gøre denne verden lidt mere åben for oplevelsen.«

pernille.anker@jp.dk

"Henry Heerup - Tro, håb og kærlighed" Arken Museum for Moderne Kunst Skovvej 100 2635 Ishøj Tir.-søn. 10-17, ons. 10-21 Udstillingen åbner i dag lørdag den 1. februar Frem til den 9. juni