Fortsæt til indhold
Kultur

Musikfest på vulkaner

Musikanmelder Anders Houmøller Thomsen fløj nordpå til musikfestivalen Iceland Airwaves. Læs om skuffelserne, gevinsterne, om Bloc Party og bandet med "den spyttende vrede".

Reykjavik,

Forbrugsfesten drøner af sted i højeste gear i Island, som i løbet af det nye årtusinde har oplevet et gigantisk økonomisk opsving.

Man behøver bare tage en gåtur gennem hovedgaden i Reykjavik for at få en idé om den eskalerende materialisme, for her triller en karavane af truende og potente mega-firehjulstrækkere gennem hovedstrøget. Og de himmelflugtende priser får turister til at tabe både kæber og bykort.

Men modreaktionen er også i fuld gang.

Den toneangivende islandske forfatter Hallgrímur Helgason leverer med sin nye roman ”Stormland” et syrligt frontalangreb på den snigende åndløshed og topdollar-tankegang i hjemlandet.

Og da Reykjavik fra 17.-21. oktober præsenterede den altid spændende musikfestival Iceland Airwaves, var modkulturen også ekstremt nærværende. Hvad enten den nu manifesterede sig som hvisken eller råb:

De ganske unge rock-rebeller i Jakobinarina fik med deres brutale intensitet spillestedet Gaukurinn til at ryste af vulkansk aktivitet. Og den spyttende vrede og indædte kamp for integritet kan få kalenderåret 2007 til at minde om punk-storhedstiden i 1977.

Tidløs troubadour

I den anden ende af ekstremerne synes tidsbegrebet nærmest opløst.

Sangerinden Ólöf Arnalds er blevet et troubadour-hit i Island med sin akustisk sprøde folk, der er så stilfærdig og poetisk dvælende, at man kan høre englene baske med vingerne. Albummet ”Vid og vid” er et godt sted at starte.

Ligeledes islandske Hafdis Huld har også forkærlighed for det akustisk tilbagelænede, men hendes charmerende og skønt skæve humor er dog af et helt andet temperament:

En af hendes musikere spillede bl.a. på en heavyguitar-udformet banjo(!), hvilket fik Hafdis til at bemærke: ”This is my rock’n’roll-moment, so please don’t blink”.

Største lokale indslag var dog i selskab med et navn, som ikke just kan siges at leve op til festivalens ”talent”-koncept: Bandet múm har i efterhånden ti år været et af saga-øens bedste musikalske kort, og ved koncerten i Reykjavik Art Museum hørte vi et mere livligt og elver-poppet udtryk end vanligt fra de excentriske veteraner.

Store Bjørn

I afdelingen for udenlandske navne blev der skubbet godt til musikalsk vanetænkning, og Annuals fra USA brillerede med gode sange og et glimrende sammenspil i Muse-klassen.

Ligeledes amerikanske Grizzly Bear bevægede sig stedkendt omkring i sin egen psykedeliske pop-labyrint - mens landsmændene i of Montreal kæmpede med en katastrofal lyd.

Ud af rodet kom dog fine ekkoer af de fængende sange fra gennembruddet ”Hissing Fauna, Are You the Destroyer?”.

Både lyd og lydhørhed var anderledes helt i top, da britiske Bloc Party lørdag aften levede fuldt op til positionen som hovednavn: Gruppens rastløse og drøn-dynamiske britrock fik faktisk det eksalterede islandske publikum til at feste med en sådan intensitet, at man for en stund glemte alt om horrible priser og spredte musikalske skuffelser.