Det begyndte med afsløringen af et søskendepar, der havde sex med hinanden
Knap 30 år efter premieren deler britisk tv-krimi stadig vandene, men den hører dog stadig til blandt de mest populære krimier i verden.
Den ældre ugifte og respekterede Emily Simpson cykler en sommerdag ud i skoven for at fotografere en sjælden orkidé.
Skoven omgiver den lille landsby Badgers Drift, i hvilken alle kender hinanden, og hvor komplicerede intriger og masser af sladder er en del af hverdagen.
Mens hun er i gang med at forevige den hvide blomst i skovbunden, får hun mellem træerne øje på et i landsbyen kendt søskendepar, der højlydt dyrker sex.