Fortsæt til indhold
Kultur

Kampen om sandheden er gået i gang, før instruktør og bestsellerforfatter overhovedet er mødt op i retten

Bestsellerforfatter Sara Omar og filminstruktør Manyar Parwani skal endnu en gang mødes i retten i en sag, der har strakt sig over flere betændte år.

Det er ikke meget, de kan blive enige om.

Filminstruktør Manyar Parwani og forfatter Sara Omar er stødt sammen både uden for og inden for retslokalerne. Tirsdag starter næste kapitel i den årelange og betændte strid mellem de to.

Et kapitel, som der blev taget forskud på, da Manyar Parwani den 6. januar oplyste sine Facebook-følgere om, at der i stedet for seks retsdage blot var afsat tre, og at sagen startede den 23. januar.