Ateisterne har tabt slaget, anerkender forperson: »Det er dybt bekymrende«
Unge mænd med konservative idealer er grunden til, at kristendommen er ved at vokse sig stor igen. Sådan lyder det fra forperson for Ateistisk Selskab Anders Stjernholm. Og så peger han på en helt bestemt aktør for at placere skylden.
Du kan næsten ikke have undgået at læse om det.
Flere og flere medier er begyndt at beskrive en ny tendens, hvor flere igen vender sig mod kristendommen.
En »stille«, men ikke desto mindre en »religiøs vækkelse« bliver der hvisket om i bibelkredse.
En dybt bekymrende vækkelse, hvis du spørger forpersonen for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm.