Fortsæt til indhold
Kultur

Vi bruger dem hver dag, men hvor kommer de fra?

Mange kender til historien bag de største opfindelser, vi omgiver os med. Men hvad med de mange mindre ting, der i den grad også er en integreret del af vores hverdag?

Inden jeg forsigtigt anbringer porcelænsfadet på forsædet af bilen, svøber jeg det ind i et blødt, blåt tæppe og samler det med fire sikkerhedsnåle.

Mens tonerne fra tidens største hits dunker ud ad bilens højttalere, får jeg langt oppe i den blå himmel øje på et passagerfly, der trækker et tykt, hvidt spor efter sig.

Da jeg lidt senere må holde for rødt lys i krydset, når jeg lige at snuppe en hurtig tår fra Pepsi-dåsen, der står i holderen mellem sæderne, og da signalet skifter til grønt, strejfer mit blik i et par sekunder sikkerhedsnålene i det blå tæppe, der ligger og krammer porcelænsfadet. Men hvor stammer sikkerhedsnålen egentlig fra?