Fortsæt til indhold
Kultur

Berømmelsen gjorde Robbie Williams syg: »Hvis du er i et boyband, er frontallapperne ikke vokset sammen endnu. Du er under 25, og du er en fucking idiot«

Popstjernen Robbie Williams' liv er omdrejningspunktet for en film om en abe. Jyllands-Posten har fået lov at stille briten ét spørgsmål.

Det virker bizart, da reglerne bliver ridset op før interviewet: ingen personlige spørgsmål, ingen spørgsmål om politik og ingen spørgsmål om den afdøde sanger Liam Payne.

Henslængt i en hotellænestol på den anden side af skærmen sidder Robbie Williams. Én af de bedst sælgende artister nogensinde, men også en mand, der aldrig har været bleg for at lægge alt frem. Misbruget, mindreværdet og megalomanien.