Hvad skulle med i en udstilling om Dem? Kongens svar på det spørgsmål er nu flyttet til et af Danmarks ældste slotte
En ny udstilling tager dig gennem kongens liv fra barndom til tronskifte. Museumsdirektør håber, at udstillingen kan give et bedre billede af kongen som person, men ifølge forsker i celebritykultur er det vigtigt, at kongen samtidig bevarer noget mystik.
Hvis du skulle lave en udstilling om dit liv, hvad skulle så være med? Din dåbskjole, en dagbog fra dine teenageår og din yndlingsbamse? Det kan man formentlig tænke længe over.
Men hvad så, hvis det var kong Frederik, der skulle svare på det spørgsmål?