Lars K. Andersen gik på jagt efter et folk, der ikke ville findes, og fandt noget helt andet
Lars K. Andersen ville gå i fodsporene på sin barndomshelt. Men så enkelt var det langtfra.
Bird Runningwater blev træt bare ved tanken.
»Så har vi balladen igen,« lød det i hovedet på ham.
En film om indianere skrevet af en hvid mand og instrueret af en anden hvid mand og med en hvid mand som omdrejningspunkt havde han svært ved at se pointen med.