Grethe og Jørgen Ingmann: Et solstrejf i en vandpyt blev afløst af sorte skyer og uvejr
Grethe og Jørgen Ingmann, der for 60 år siden var de første danske vindere af Eurovision Song Contest, regnes stadig blandt dansk underholdnings største stjerner, og skuespilleren Trine Pallesen fremstiller i disse måneder for anden gang Grethe Ingmann i en særlig forestilling.
Begejstringen ville, som aftenen skred frem, ingen ende tage.
Hverken blandt dele af publikum i den store sal, i baglokalet eller hjemme hos de tusindvis af danske familier, der sad klistret til den lille sort-hvid-skærm på de dengang klodsede tv-apparater.
Pludselig ændrede det hele sig, og glæden blev afløst af dyb skuffelse.
Men kun i nogle få – men meget lange – minutter.