Fortsæt til indhold
Kultur

Megastrejke i Hollywood: Det betyder strejken for dine yndlingsserier og film

Manuskriptforfattere og skuespillere strejker for første gang i over 60 år. Her er, hvad du skal vide om dine yndlingsserier og film.

Hollywoods filmindustri er blevet ramt af en stor strejke, som kommer til at forsinke en lang række film og serier på ubestemt tid.

I forrige uge sluttede 160.000 medlemmer fra den største fagforening for tv- og filmskuespillere i Hollywood, Sag-Aftra, sig til de næsten 12.000 manuskriptforfatteres strejke, der har stået på siden maj. Det sker efter, at Sag-Aftras forhandlinger med film- og tv-studierne ikke udmundende i en aftale.

»De har efterladt os uden nogen alternativer,« sagde fagforeningens direktør, Duncan Crabtree-Ireland, på et pressemøde torsdag den 13. juli, ifølge branchemediet Varity.

Det er første gang i 63 år, at der strejkes i samlet flok.

Jyllands-Posten har samlet et overblik over, hvad det kommer til at betyde for dine yndlingsfilm- og serier.