Fortsæt til indhold
Kultur

Hvem er det? Det er da selveste Niels Jensen!

Adskillige steder i Danmark er der opsat statuer eller buster af personer, der har ydet en særlig indsats – mange af dem er ukendte for flertallet.

Mange haster dagligt forbi den lille mindelund, der ligger på højre side af vejen, når du mod vest kører ud af landsbyen Tovstrup i Midtjylland.

I lokalområdet ved de fleste, hvem busten forestiller, men mange kører forbi den uden overhovedet at bemærke mindelunden.

Men parkerer du bilen og går op ad den solide stentrappes 10 trin, havner du i historien om en enestående politiker og gårdejer, hvis liv sluttede brat og tragisk i disse dage for 107 år siden.