Fortsæt til indhold
Kultur

Danske forskere omskriver kyssets historie

To danske forskere, der dagligt kysser hinanden, går i rette med international forskning om menneskets første kys.

Umiddelbart virker det usædvanligt, at to danske forskere, der netop har fået en artikel offentliggjort i det ansete internationale tidsskrift Science, kysser hinanden. Lidenskabeligt og hver eneste dag.

Hun er zoolog og går under navnet Doktor Pindsvin, fordi hun er den eneste dansker, der forsker i sygdomsspredning, dyreadfærd og dna med udgangspunkt i pindsvin. Han forsker til dagligt i medicinhistorie med udgangspunkt i oldgamle kilder fra Mellemøsten.

De oldgamle kys

Den kombination af viden har de to brugt til artiklen ”The ancient history of kissing” – ”Kyssets oldgamle historie”. Her dokumenterer Sophie Lund Rasmussen og Troels Pank Arbøll, at romantiske-seksuelle kys fandt sted i Mellemøsten allerede for 4.500 år siden – 1.000 år tidligere end hidtil antaget.

»Vi sætter en dyd i at huske at kysse hver dag. Også på de travle dage,« siger Troels Pank Arbøll.

Artiklens emner
Kys