Fortsæt til indhold
Kultur

Kunde smed granatæble efter kassedame: Velkommen til det vrede Danmark

Der er noget galt i Danmark, og det er ikke Dybbøl Mølle, der maler helt ad helvede til. Det fortæller hverdagsvidnerne til en foruroligende adfærd.

Manden råber højt.

De andre kunder i Føtex i aarhusianske Storcenter Nord kigger forundret på ham og støvsugerrøret, som han fægter med foran sig.

Det hører til den ødelagte støvsuger, som han har fået et nej til at returnere. Aggressiviteten bølger gennem butikken, og Pernille Tønning speeder sine skridt op for at komme sin kollega til undsætning. Hun har oplevet lidt af hvert gennem sine 14 år på gulvet i den store Føtex-butik, men ham her? Han er ude af kontrol.