Fortsæt til indhold
Kultur

Jens Poulsen fortryder, at han ikke optog sin mor, før hun døde

Men så fik han en lydoptagelse af sin afdøde mors stemme. Det fik forretningsmanden Jens Poulsen til at filme sine kæres livshistorier. Du burde gøre det samme, mener han.

Han er bange for at dø, Jens Poulsen. Han kører Bentley og ejer en golfklub. Han har opnået meget, men han er bange for, at de erfaringer, han har gjort undervejs, går tabt.

For tre år siden døde hans mor. Han fortrød, at han ikke havde optaget og gemt hendes ord om det vigtige i livet. Men så fik han en lydfil tilsendt – »et opkald fra graven«.