Tollundmanden indgår i ny udenlandsk forskning, som begejstrer
Hollandsk forskning giver ny viden om Tollundmanden og hans lidelsesfæller. En dansk forsker er begejstret.
Da Roy van Beek var 14 år, plagede han sine forældre om at komme på museum.
»De syntes, at det var mærkeligt, men de tog mig med alligevel,« siger hollænderen.
Grunden til forældrenes rynkede øjenbryn var, at drengen ville se mennesker, der havde været døde i flere tusinde år.