Tysk forfatter Hans Magnus Enzensberger er død - 93 år

Hans Magnus Enzensberger bliver betragtet som en af efterkrigstidens største tyske forfattere.

Artiklens øverste billede
Hans Magnus Enzenberger besøgte i 2009 Det Kongelige Bibliotek i forbindelse med deres internationale forfatteraftener.. Arkivfoto: Valdemar Jørgensen

Hans Magnus Enzensberger, en af Tysklands store forfattere og digtere, er død.

Det oplyste forlaget Suhrkamp fredag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Forfatteren, der for alvor blev bemærket på den litterære scene i 1950’erne, døde torsdag i München. Han blev 93 år.

Hans Magnus Enzensberger har igennem årene udgivet over 70 værker inden for både lyrik, essays og teaterstykker, ligesom han har været oversætter, udgiver og kritiker.

Han bliver set som en af efterkrigstidens største forfattere i Tyskland sammen med forfattere som Günter Grass, Martin Walser og Heinrich Böll.

Blandt andet var Hans Magnus Enzensberger en del af Gruppe 47. Den bestod af tysksprogede forfattere, som fra slutningen af Anden Verdenskrig var med til at oplyse og opdrage befolkningen til demokrati.

- Enzensberger er blandt de nævnte nok den mest charmerende og den mest humoristiske, skrev nyhedsmagasinet Der Spiegel i forbindelse med et langt portrætinterview med forfatteren, da han fyldte 85 år.

- En indsigtsfuld dandy og en tysk revolutionær, der hele tiden er på vej mod nye steder, og som overrasker både ven og fjende med sine skiftende holdninger.

Hans Magnus Enzensberger har også som debattør været med til at definere tyskernes forhold til fortiden og betydningen af ungdomsoprøret i 1960’erne.

I 1965 var han med til at grundlægge tidsskriftet Kursbuch. Det fik stor betydning for det nye venstre og studenterbevægelsen.

Trods de mange essays og holdninger er det dog ifølge Dagbladet Information påfaldende, at han har ”så få skandaler bag sig”.

I en nekrolog lørdag skriver avisen således, hvordan forfatteren i 1960’erne blev skoset af den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt for at hævde, at verdenskrigen og Holocaust ikke var ”et nationalt tysk problem”.

- Men han efterlader sig netop ingen omstridte dogmer eller tankebygninger, fordi han insisterede på refleksionen - og ofte på at være djævlens advokat, uden at det af den grund blev form uden indhold, skriver Informations Mathias Sonne i forbindelse med Enzensbergers død.

Blandt Hans Magnus Enzensbergers mest kendte værker er ”Åh, Europa” fra slutningen af 1980’erne og digtsamlingen ”Mausoleum” (1975).

Hans Magnus Enzensberger er født i en lille bayersk landsby i 1929. Han boede i mange år i München, men har rejst i og skrevet om store dele af verden.

Han er også blevet fulgt opmærksomt i Skandinavien og i Danmark, hvor han i 2010 fik kulturprisen Sonningprisen for sit ”europæiske engagement”.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.