Tobias Rahims digtsamling er rig og rørende popkunst
Anmeldelse: Tobias Rahim surprise-debuterer med en digtsamling, som ikke rigtigt er en digtsamling, men et veloplagt og glitterpunket stykke popkunst.
Ud af det blå debuterer Tobias Rahim som forfatter med ”Drømmene maler virkeligheden”. Lad mig indlede med den sidste sætning: »DiT LiDERLiGE DRiVE ER EN USTOPPELIG ENERGI«.
Det opsummerer min umiddelbare oplevelse af udgivelsen. Her refererer jeg ikke specifikt til dens iøjnefaldende og lækre billedside: fotograferne Petra Kleis og Noemi Kapusys 20+ portrætter af Rahim, der selvbevidst følsomt poserer i alt fra bar overkrop til full monty.