»Tænk, at vi ikke behøver at være bange for, at vores børn skal forlade deres uddannelse, hvis vi mister vores arbejde«

Hvilket sted i Danmark holder du mest af?

»Jeg holder af mit hjem i Valby. Det er min base. Det er der, jeg er allermest tryg. Det er der, mine børn vokser op og får læst godnathistorie. Jeg kender mine naboer, og jeg ved, hvor tulipanløgene ligger, og hvornår roserne springer ud. Det meste af min ungdom boede jeg i en andelslejlighed i Blågårdsgade på Nørrebro, og i årevis var jeg overbevist om, at jeg ikke kunne bo andre steder. Jeg havde næsten ondt af folk, der boede i Valby, men i det sekund jeg selv flyttede dertil, ændrede virkeligheden sig. Pludselig satte jeg pris på ting, jeg aldrig havde skænket en tanke, mens jeg boede på Nørrebro. Nu glæder jeg mig til at cykle ind på villavejen og høre fuglene synge. Før følte jeg mig allermest hjemme, når jeg rullede ind på Blågårds Plads og kunne høre alle lydene fra trafikken og menneskene i kvarteret. Man kan have et hjem mange forskellige steder, og jeg tror, jeg er god til at være tilfreds der, hvor jeg er. Selvfølgelig kan man bo så dårligt, at det er umuligt at skabe sig et godt hjem. Men det er min erfaring, at de fleste mennesker er i stand til at skabe en base ud af næsten ingenting. For nogle år siden besøgte jeg en lille landsby i Somaliland, hvor der eksisterer en næsten ubegribelig fattigdom. Folk boede i små primitive hytter af grene og stof, og alligevel var gulvet sirligt fejet, tæppet lagt pænt sammen på sengen, og vi blev budt velkommen med stor værdighed. Min pointe er ikke, at man skal være tilfreds med hvad som helst. Den ekstreme fattigdom i verden skal bekæmpes. Min pointe er blot, at menneskets evne til at skabe noget trygt og rart under selv de mest ekstreme vilkår er imponerende og fuld af styrke og forandringskraft.«