Fortsæt til indhold
Kultur

Flugtmissionen er lykkedes i Oksbøl

Museum "Flugt" er moderne formidlingskunst uden stænk af tivolisering.

MUSEUM

”FLUGT”

Danmarks internationale museum for flygtninges historier

Præstegårdsvej 21, 6840 Oksbøl

www.flugtmuseum.dk

Billetpriser: Voksne 145 kr., børn under 18 år gratis i følge med voksne, gruppebillet 115 kr. ved min. 10 personer

Vardemuseerne har efterhånden udviklet sig til en historisk formidlingskoncern med en halv snes udstillingssteder. Udviklingen tog for alvor fart, da museet indledte et frugtbart samarbejde med stjernearkitekten Bjarke Ingels og med banebrydende arkitektur opførte det hypermoderne multimuseum Tirpitz i Blåvand omkring den gamle tyske kanonstilling af samme navn.

Nu er samarbejdet befæstet med endnu en arkitektonisk perle, nemlig Museet ”Flugt” i Oksbøl på det område, hvor Danmarks sjettestørste by engang lå. Det var en tysk by, hvor tyske flygtninge levede bag pigtrådshegn overvåget af bevæbnede vagter. Det var tillige en lukket by afsondret fra det omgivende danske samfund.