Fortsæt til indhold
Kultur

Ordet får mange blå til at se rødt, men hvad betyder det egentlig?

De borgerlige har erklæret krig mod den såkaldte woke-bølge, der bliver set som en trussel mod det gennemsnitlige flertal. Men begrebet har fået et ufortjent dårligt ry, mener en museumsdirektør og en forsker.

Er du woke?

En nylig undersøgelse viste, at de færreste danskere formentlig kan svare ja på spørgsmålet. Samtidig har både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Inger Støjberg gjort det helt klart, at wokeness udgør så stor en trussel, at den aktivt skal bekæmpes.

Woke betegner en bevidsthed om de undertrykkende strukturer i samfundet, både når det gælder vores handlinger, vores sprog og vores normer. En bevidsthed, som det måske kan være svært at forstå, at nogen kan være decideret modstandere af.

Men et opslag på ordnet.dk viser, at det indeholder en dobbelt betydning. Første forklaring lyder: »Som er blevet bevidst om og optaget af social uretfærdighed, racisme, manglende ligestilling el.lign.«