Kevin Spacey deltager frivilligt i retssag om overgreb

Skuespilleren Kevin Spacey anklages for at have begået seksuelle overgreb mod tre mænd i Storbritannien.

Artiklens øverste billede
I november 2017 oplyste Old Vic-teatret i London, at det havde modtaget 20 forskellige anklager fra 20 mænd om upassende adfærd af Spacey. Arkivfoto: Justin TALLIS / AFP)

Hollywoodskuespilleren Kevin Spacey vil frivilligt deltage i britisk retssag, hvor han er anklaget for seksuelle overgreb.

Det siger Kevin Spacey ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den britiske anklagemyndighed oplyste 26. maj, at den havde godkendt, at Kevin Spacey kunne sigtes for fire tilfælde af seksuelle overgreb mod tre forskellige mænd.

- Selv om jeg er skuffet over anklagemyndighedens beslutning om at gå videre med sagen, vil jeg frivilligt møde op i Storbritannien, så snart det kan arrangeres, og forsvare mig selv mod disse anklager, siger Kevin Spacey til tv-showet Good Morning America.

Han tilføjer, at han er sikker på, at han kan bevise sin uskyld.

- Jeg sætter stor pris på Crown Prosecution Services udtalelse, hvor de omhyggeligt minder medierne og offentligheden om, at jeg har krav på en retfærdig rettergang, siger Kevin Spacey videre.

Washington Post skrev efter anklagemyndighedens udtalelse, at Spacey først formelt kunne sigtes, hvis han blev anholdt i England eller Wales.

Ifølge magasinet Variety ville de britiske myndigheder bede USA om at udlevere Spacey.

Det bliver altså ikke længere nødvendigt, hvis skuespilleren frivilligt tager til Storbritannien.

De fire seksuelle overgreb, som Kevin Spacey anklages for, skal have fundet sted mellem marts 2005 og august 2008 i London samt i april 2013 i Gloucestershire.

I november 2017 oplyste Old Vic-teatret i London, at det havde modtaget 20 forskellige anklager fra 20 mænd om upassende adfærd af Spacey. De havde været i kontakt med ham i årene mellem 1995 og 2013.

Kevin Spacey var kunstnerisk chef for Old Vic-teatret mellem 2004 og 2015.

Skuespilleren var engang en af de største stjerner i Hollywood. Han havde senest blandt andet stor succes med Netflix-serien ”House of Cards”.

Anklagerne mod ham begyndte første gang at rulle, da skuespilleren Anthony Rapp stod frem med beskyldninger mod ham. Siden begyndte andre mænd og kvinder også at fortælle deres historier.

Spacey har tidligere nægtet sig skyldig i alle anklager om overgreb.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.