Danske stjerner optræder ved støttekoncert for Ukraine

Lørdag vil i alt 16 danske kunstnere optræde til fordel for ofrene for krigen i Ukraine ved en støttekoncert.

Artiklens øverste billede
Sanne Salomonsen er blandt 16 danske solister og bands, der spiller til en støttekoncert til fordel for ofrene i Ukraine, der finder sted i København lørdag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sanne Salomonsen, Marie Key og Peter Sommer er blandt de musikere, der skal optræde ved den støttekoncert, som TV 2 og DR afholder til fordel for ofrene i krigen i Ukraine.

Det skriver TV 2.

Ved koncerten, der finder sted lørdag den 12. marts på Rådhuspladsen i København, vil der være mulighed for at støtte ofrene for krigen igennem et samarbejde med flere store danske nødhjælpsorganisationer, der er til stede i og omkring Ukraine.

I alt har 16 danske solister og bands sagt ja til at spille til støttekoncerten.

Ud over de tre ovennævnte kan man opleve Anne Linnet, Jonah Blacksmith, Hjalmer & Pauline, Carl Emil Petersen, Mads Langer, Coco O, Dizzy Mizz Lizzy, Ida Laurberg, Saveus, Hugorm, Troels Gustavsen, TV-2 og Christopher ved støttekoncerten.

Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Kanalchef på TV 2 Dorthe Thirstrup mener, at det i alvorlige situationer er vigtigt at stå sammen.

- Sammen med DR vil vi gerne give danskerne muligheden for at gøre en forskel. Eksempelvis ved at samles om ønsket om fred eller ved helt konkret at bakke økonomisk op om nødhjælpsorganisationernes akutte arbejde, siger hun til TV 2.

DR’s Johannes Langkilde og TV 2’s Natasja Crone er værter på støttekoncerten, hvor man fra korrespondenter fra begge kanaler vil kunne høre om situationen i Ukraine.

Støttekoncerten finder sted fra klokken 19.30 til 21 lørdag.

Der vil også blive sat storskærme op i Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg, hvor man kan følge koncerten.

Det vil desuden være muligt at se koncerten på DR 1, TV 2 og TV 2 PLAY.

Amnesty International, Røde Kors og Unicef Danmark er blandt de nødhjælpsorganisationer, der får del i de penge, der bliver samlet ind ved støttekoncerten.

Det er muligt at donere via sms og MobilePay, mens man også kan donere større bidrag via hjemmesiden sammenforukraine.dk.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.