Fortsæt til indhold
Kultur

Tina Dickow var fanget i Island under corona. Savnet til Danmark fik hende til at skrive karrierens første dansksprogede album

Tina Dickow har netop udgivet sit første album på dansk, og det har været en ny og mere sårbar fornemmelse.

Hvorfor begyndte du i sin tid at skrive sange på engelsk?

»Jeg er vokset op med irsk folkemusik og 60’er-sangskrivere som Leonard Cohen og Donovan, og jeg var simpelthen så draget af den mystik og de billeder, der var i teksterne. Og så lyden af sproget, som, jeg syntes, var så flydende og smukt. En sang og tekst som Leonard Cohens “Suzanne” vækkede alle mulige ting i mig. En følelse af noget dybere og større og universelt, som jeg gerne ville være en del af.