Beretninger om krænkelser har ramt endnu en TV 2-afdeling

Tidligere medarbejdere i TV 2 fortæller til Information om krænkelser fra en tidligere chef.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

13 tidligere medarbejdere i TV 2’s kommercielle afdeling fortæller til Information om en stærkt seksualiseret kultur i afdelingen.

Det sker, efter at der den seneste tid har været fokus på sexisme og krænkelser i TV 2’s nyhedsafdeling.

Informations historie er blevet til i samarbejde med Impact TV, som producerede dokumentarserien om sexisme på TV 2, skriver avisen.

Avisen navngiver ikke afdelingen, men i en pressemeddelelse, hvor TV 2’s direktør undskylder, lyder det, at det drejer sig om stationens kommercielle afdeling.

Kvinder blev i afdelingen udsat for sexistiske bemærkninger, opfordringer til sex og befamlinger af en chef, skriver Information.

Chefen er ikke længere ansat hos TV 2.

Fem kvinder fortæller anonymt til Information om selv at blive udsat for krænkelser fra den pågældende chef. Krænkelserne strækker sig over en periode på omkring ti år.

En af de fem kvinder fortæller eksempelvis, at chefen ”på en udlandsrejse kom hen til hende bagfra og kørte sine hænder ned over hendes ryg”. Samtidig sagde chefen, ”at han blev liderlig af at se hende gå rundt, og spurgte, om hun ville med op på hans værelse”.

I en kommentar til Information skriver chefen, at det har været fremme, at ”der i årenes løb har været arrangementer på TV 2, hvor tonen generelt har været for bramfri”.

- Jeg vil ikke afvise, at jeg i lighed med andre på TV 2 har været en del af dette. Jeg vil imidlertid klart afvise, at jeg har udvist den opførsel eller adfærd, som beskrives, men jeg bliver naturligvis berørt over kvindernes udsagn. Jeg ville ønske, at de havde indberettet deres oplevelser til advokaten, så begge parters synspunkter kunne være blevet belyst, behandlet og afgjort i et professionelt rum, skriver han.

Han skriver desuden, at han ”ikke må udtale sig om konkrete sager”.

Anne Engdal Stig Christensen, administrerende direktør for TV 2, siger i pressemeddelelsen, at hun er ”vred og ked af, at kvinderne har haft disse oplevelser, mens de arbejdede for TV 2”.

- Det er helt uacceptabelt, og jeg vil gerne på TV 2s vegne give de berørte kvinder en klar undskyldning for det, de har været udsat for. Hvis de omtalte sager er som beskrevet, og hvis de var blevet afdækket i TV 2s advokatundersøgelse, ville det afgjort have haft ansættelsesretlige konsekvenser, siger hun.

TV 2 oplyser, at to af de omtalte kvinder indberettede deres sager til advokatundersøgelsen, der blev sat i værk sidste år. Den skulle undersøge kulturen på stationen.

Mediet oplyser, at advokaterne bag undersøgelsen delte henvendelserne op i to.

En bunke med sager, hvor der var sket krænkelser, og hvor mulige ansættelsesretlige konsekvenser skulle vurderes. Og en anden bunke, hvor sager, der var relevante for kulturarbejdet på TV 2, blev lagt.

De to sager landede i hver deres bunke, oplyser TV 2.

I pressemeddelelsen fra TV 2 oplyses der, at der i forbindelse med advokatundersøgelsen kom henvendelser om den kommercielle afdeling. De indgik i TV 2’s kulturarbejde, som blev igangsat i februar i den kommercielle afdeling.

Her er der blandt andet indført et nyt sæt retningslinjer, lyder det videre.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.