»Jeg får tit øje på folk, der er lidt i udkanten af et fællesskab«
Det bliver et skæbnesvangert øjeblik, da de to vidt forskellige hovedkarakterer støder sammen i ”Sfinx”. Med sin debutroman har forfatter Daniel Dalgaard forsøgt at indkapsle, hvor stor, kompleks og absurd verden i hans øjne er. Og ikke mindst, hvordan vi hver især bliver viklet ind og ud af hinandens liv på de mest usandsynlige måder.
Jan Schnecker sidder i sin kørestol ved kanten af en pool på Paradise Beach i Thailand. Han er en gammel mand, lam og stum efter et slagtilfælde, og mens solen bager nedover ham, som han sidder der, fanget i sin egen krop, fører hans tanker ham tilbage til barndommen på havnen i Gudhjem adskillige årtier tidligere.
Således begynder romanen ”Sfinx”. Senere…