Bruger du denne 😏 emoji? Det skal du mĂ„ske lade vĂŠre med

Hvad sker der for vores kommunikation, nÄr samtalerne bliver til sms-beskeder eller hurtige bemÊrkninger i en chat?

Artiklens Ăžverste billede
IfĂžlge CNN opstod der i begyndelsen af 2021 en diskussion pĂ„ det sociale medie Tiktok om, hvorvidt emojien, der grĂŠder af grin, er cool eller ej. De fleste brugte den ikke lĂŠngere. De unge bruger i stedet dĂždningehovedet – »Jeg dĂžr af grin«. Omkring 33 pct. af Tiktoks brugere er mellem 10 og 19 Ă„r.

Engang ringede man til sin ven, nÄr vedkommende havde fÞdselsdag. Eller skrev et langt brev om, hvordan det gik, og hvordan vedkommende mon havde det, og sÄ ventede man ellers pÄ svar ved brevkassen.

Sommetider mÞdte man endda uanmeldt op pÄ dÞrtrinnet for lige at fÄ en sludder.

Den slags bliver der mindre og mindre af, samtalerne er blevet aflĂžst af beskeder pĂ„ mobilen. Sms’er, Whatsapp, Messenger, Snapchat og andre beskedapps vĂŠkker telefonen til live i tide og utide.

Men hvad betyder de mange beskeder for vores mÄde at kommunikere pÄ? Er samtalen ansigt til ansigt forsvundet? Og er det egentlig sÄ skidt, at en del af vores kommunikation har flyttet sig?

Man fÄr mÄske 15 opkald pÄ telefonen pÄ sin fÞdselsdag, men 150 lykÞnskninger pÄ Facebook. Hvad bliver man mest glad for?

Lene Storgaard Brok, leder pÄ Nationalt Videncenter for LÊsning

Malene Charlotte Larsen er forsker i sociale medier pÄ Institut for kommunikation ved Aalborg Universitet.

Hun mener, at svarene pĂ„ spĂžrgsmĂ„lene er komplekse – og i hĂžj grad ogsĂ„ generationsbetingede – nĂ„r man kigger pĂ„ forskningen pĂ„ omrĂ„det, hvor der er to teoretiske positioner, der stĂ„r modsat hinanden.

»Der er en sociologisk og en psykologisk tilgang. Den fÞrste siger, at det at fÞle sig forbundet med et andet menneske handler om relationer, og dem kan man sagtens have online, og at det er underordnet, at det er ansigt til ansigt,« siger Malene Charlotte Larsen.

Den anden fremfĂžres af internetforskeren Sherry Turkle, der i begyndelsen var positiv over for de mange kommunikationsmuligheder, men allerede for 10 Ă„r siden begyndte at trĂŠkke i den anden retning, hvor hun argumenterede for, at teknologien fĂ„r os til at fĂžle os mere ensomme – selv om samtalerne bliver flere og flere.

»Men jeg har talt med mine studerende om det, og de mener, at det er pÄtrÊngende at ringe. At det kun er noget, ens forÊldre gÞr. SÄ der er en nyfunden hÞflighed i at skrive en besked, fordi man tÊnker bedre over, hvad man vil svare, og man kan forholde sig til den, nÄr det passer ind i ens liv,« siger Malene Charlotte Larsen, der har forsket inden for feltet i 17 Är.

»Jeg er fra begyndelsen blevet spurgt om, hvorfor de unge ikke vil mÞdes i virkeligheden, men hvad er virkeligheden? For vores liv er jo med telefoner. Der er ikke noget forskningsmÊssigt belÊg for, at de foretrÊkker den digitale kommunikation. Tit bliver den et supplement, for man vil stadig gerne mÞdes fysisk,« siger Malene Charlotte Larsen, der pÄpeger, at man ogsÄ skal fÞlge med i udviklingen inden for brugen af emojis, da de til tider kan skifte mening.

En studerende fortalte f.eks. at den smiley, der blinker, opfattes som lummer af unge.

Kigge i Ăžjnene

En af dem, der foretrÊkker samtaler ansigt til ansigt, er SÞren Dahl fra radioprogrammet »Dahl pÄ Hack«.

»Den personlige samtale og at kigge hinanden i Þjnene er utrolig vigtig, for der gÄr jeg ind og fanger vedkommendes Þjne og taler insisterende, og sÄ taler vi jo sammen,« siger SÞren Dahl.

Han er Êrgerlig over, at sproget bliver forfladiget, nÄr det bliver korte beskeder.

»Der bliver vi lidt dovne i forhold til sproget. Mine bĂžrns bedstemor skriver nogle gange nogle meget lange sms’er, og sĂ„ ringer jeg hende op som svar, for ellers bliver det for knapt, og sproget fortjener mere. Det er jo ikke bare en besked, hun sender, men en information om, hvordan hun har det, og hvad hendes bĂžrnebĂžrn betyder for hende, og det forpligter til et ordentligt svar,« siger SĂžren Dahl.

Han er dog ikke sort/hvid i sit forhold til beskederne.

»Man skal gÞre det, man har det godt med, men jeg plÊderer for, at man har respekt for sproget og taler ordentligt,« siger han og kommer straks med en indrÞmmelse.

»Lige nu stÄr jeg i FÞtex og er ved at handle, og det er jo absurd, nÄr vi taler om nÊrvÊr i kommunikation, men der er ogsÄ et sted, hvor vi har fÄet en elektronisk gave, og det er, at vi kan tale pÄ video. SÄ kan man trods alt kigge pÄ hinanden, og det er isÊr dejligt, hvis man er adskilt,« siger den 63-Ärige SÞren Dahl.

Tillykke med fĂždselsdagen

Mange fĂždselsdagshilsner er ogsĂ„ flyttet over til korte beskeder – gerne pĂ„ Facebook – men de kan af og til virke upersonlige, da afsender bliver gjort opmĂŠrksom pĂ„ hĂžjtideligheden af Facebook.

»Man fÄr mÄske 15 opkald pÄ telefonen pÄ sin fÞdselsdag, men 150 lykÞnskninger pÄ Facebook. Hvad bliver man mest glad for? Det er afhÊngigt af det enkelte individ, sÄ det er lidt svÊrt at sige, hvordan det virker, for nogen vil nok blive mere glad for de 150 lykÞnskninger,« siger Lene Storgaard Brok, der er leder pÄ Nationalt Videncenter for LÊsning.

Hun mener, at nogle former for kommunikation er blevet lettere, fordi de er flyttet over pÄ beskedplatformene.

»Det kan vÊre, at man ikke tager telefonen, fordi man kan se, at det er en, man ikke gider snakke med. Hvis vedkommende i stedet sender en sms, kan man hurtig lave en lille hvid lÞgn, og sÄ fÄr man svaret og skrevet, at det ikke passer sÄ godt i denne uge. Dermed har man svaret, man har kommunikation kÞrende og man opfÞrer sig ordentligt, og samtidig er man fri for at snakke lige den dag,« siger Lene Storgaard Brok.

Hun understreger, at man har flere muligheder, nÄr bÄde beskeder og samtale er i spil.

»Det er komplekst og nuanceret, for man har ogsÄ nogle muligheder ved skrift, som man ikke har i tale, for der kan man hurtigt blive afslÞret pÄ stemmen, at man ikke gider snakke,« siger Lene Storgaard Brok.

Og sÄ er vi endda slet ikke fÊrdige med at tale om kommunikationsformer. IfÞlge forsker Malene Charlotte Larsen har de helt unge taget en ny mÄde at kommunikere til sig.

»Jeg har en datter pÄ 11 Är, og hun indtaler beskeder pÄ Snapchat eller sms. PÄ Snapchat sidder feltet med mikrofon lige ved siden af tekstfeltet, og sÄ gÄr det hurtigere med at levere en besked ved at indtale den. Jeg har ogsÄ en datter pÄ otte Är, og hun kan godt skrive en sms pÄ iPad, men det tager lang tid. SÄ der er en ny teknologi, der kommer tidligt ind i bÞrnenes liv, og de bruger den, hvor det er mest optimalt,« siger Malene Charlotte Larsen.

Mere som dette

Andre lĂŠser

Mest lĂŠste

Mest lĂŠste Finans

Giv adgang til en ven

Hver mÄned kan du give adgang til 5 lÄste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 lÄste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit lĂŠse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

NÊste kalendermÄned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion krĂŠver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 lÄste artikler om mÄneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion krĂŠver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen lÊseliste og lÊse artiklerne, nÄr det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilfĂžjes til lĂŠselisten, grundet en teknisk fejl.

ForsĂžg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen pÄ sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i Þjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sÞrget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder pÄ sagen. ForsÞg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i Ăžjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. ForsĂžg igen senere. Vi beklager ulejligheden.