Forfatter Malte Tellerup ville tilbage til landet for at blive til noget

Malte Tellerup var sikker på, at han skulle skabe sig en karriere som akademiker i storbyen. Men en vandretur tværs over Fyn ændrede alt for den 32-årige forfatter, der er vokset op i en lille landsby på Fyn. Han skrev sin debutroman “Markløs” om oplevelsen, og i 2018 modtog han Blixen-prisen som årets litterære talent.

Hans anden roman “Hedeselskabet” er inspireret af de næsten tre år, han boede på et nedlagt landbrug i Vestjylland. Men hvor mange flytter ud af byen, når de stifter familie, valgte Malte Tellerup og kæresten at flytte tilbage til København, da to blev til tre.

Tre er siden blevet til fire, og de bor stadig i byen. Hvorfor situationen er omvendt for dem, er svært for Malte Tellerup at give et konkret svar på.

»Det er noget med byens netværk og mine børn. Det at have fået børn gør mig omvendt også i tvivl om, hvor længe jeg skal være i byen. Det ved jeg ikke rigtig noget om. Men jeg bruger ikke byen i mit forfatterskab, kan jeg konstatere,« siger han.

Han flyttede som ung til København og senere til New York for at studere, inden han vendte hjem til Danmark for at beskæftige sig med livet på landet.

Samme emne var omdrejningspunktet, da han igen drog på landet for at deltage i Kulturmødet på Mors til en snak med forfatterne Knud Sørensen og Hans Otto Jørgensen samt musiker Bjarke Kirk, der lige som ham har deres rødder på landet.

Bruger den lokale dialekt

Hvilken betydning har det haft for dig som forfatter, at du har rødder på landet?

»Det har betydet alverden. Jeg har fundet mit sprog ved at kigge tilbage på min opvækst på landet – og på landskabet især. Jeg havde svært ved at finde den retning, mit forfatterskab skulle have, når jeg skrev i byen. Den fik jeg af landskabet. For mig kommer der sprog og fortællinger ud af landskaberne, naturtyperne, dyrene, dyrkningsformerne og den vilde natur,« siger Malte Tellerup.

Hvad skete der med dig som forfatter, da du vendte tilbage til landet?

»Jeg oplevede en masse sproglige gaver af at vende tilbage til landet, og jeg vendte tilbage til nogle særlige ord og vendinger. Hvis man taler som “en fra landet”, kan man risikere ikke at blive taget alvorligt. Jeg tænkte: Det vil jeg dælme gerne lave om på. Derfor har jeg gjort meget ud af at bruge den lokale dialekt i mine bøger. Jeg fik også ganske enkelt nogle landskaber at kigge på, og jeg føler mig langt mere inspireret af landskaberne på landet end byen.«

Skal man flytte til byen for at blive til noget som kunstner?

»Jeg følte mig som en del af en generation, hvor alle ville flytte til byen for at blive til noget, og jeg flyttede selv til New York, fordi jeg købte den fortælling. Jeg fandt ud af, at jeg skulle tilbage til landet for at blive til noget – for at blive forfatter. Jeg følte, at der var en oplagt nuance, der gik tabt – for der er masser af muligheder for at blive til noget på landet.«

»Jeg oplever, at det begynder at se anderledes ud nu. Der er mange flere unge, der drages mod landet, men på nogle andre måder, end man har gjort det historisk set. Et sjovt eksempel – jeg har lige været på Anholt, og der var tre kvinder i 20’erne, der er flyttet dertil for at starte et bageri. Det er sgu da en sej måde at blive til noget, som ikke har noget som helst med storbyen at gøre. Jeg kan generelt godt lide forskubbelser af vores normale måder at tænke centrum og periferi, og det synes jeg, at f.eks. Kulturmødet på Mors er virkelig godt til.«

Vil skabe stabile rammer

Du bor i byen, længes efter landet – bor på landet, længes efter storbyen? Finder du mon nogensinde ro i enten byen eller på landet?

»Haha ja, det er rigtigt. Temmelig meget “rykken rundt” tegner der sig et billede af. Jeg flyttede tilbage på landet, fordi jeg ville have et eventyr. For at udforske og blive klogere, modsat den gængse fortælling om at man flytter til landet for at finde ro – og falde til ro. Der er jeg ikke i mit liv. Jeg kan lide bevægelse, og det giver mig energi at rykke mig rundt. Jeg håber på snart at finde det sted, jeg har lyst til at slå mig ned, for jeg vil gerne give mine børn stabile rammer et sted, der kan bruges som base til at rykke rundt. Man behøver ikke altid flytte sit hjem for at bevæge sig.«

Hvad betyder det for et kulturmøde, at det afvikles på Mors?

»Jeg elsker kulturmødet på Mors. Jeg har været med et par gange før, og jeg synes, der er noget vildt dejligt over den måde, Kulturmødet har skabt et centrum i Nykøbing Mors, der betyder, at hvis man vil være med i samtalen, så foregår den altså dér. På den måde er Kulturmødet med til at producere et centrum et sted, som vi i vores mere fordomsfulde fortælling om Danmark ikke ser som et centrum. Så er der nogen, der skal rejse til Mors i stedet for at tage S-toget, og det viser, at der sagtens kan skabes et kulturelt centrum i de mindre byer, og vi får sendt mere energi ind i de ”mindre steder” – det bare skide godt for os alle sammen,« siger Malte Tellerup.