Danske forfattere trækker homoseksuelle hovedpersoner tilbage af frygt for kritik

Forfattere på forlaget Tellerup vil skrive hovedpersoner om af frygt for kritik fra regnbuemiljøet. Stormen begyndte efter udgivelsen af bogen "Fucking Trans".

Artiklens øverste billede
Ungdomsromanen "Fucking Trans" møder kritik i bogbloggeruniverset og kritiseres for at promovere en skadelig historie om transkønnethed. Foto: forlaget Tellerup

Forfatteren Carina Evytt er en hvid, heteroseksuel kvinde bosiddende på Sydvestsjælland. Derfor kunne hun ikke trække på sine egne erfaringer, da hun skrev ungdomsbogen ”Fucking Trans”, der i juli udkom hos forlaget Tellerup.

Lysten til bogprojektet var opstået, fordi Carina Evytt havde læst om, hvad transkønnede bliver udsat for på daglig basis af skam, vold og spørgsmål om køn, men i stedet for at skrive en feel good-roman om en transkønnets transition, besluttede hun at sætte fokus på de svære ting, der også kan følge med, og historien baserede hun på alt det, hun havde læst og lært gennem sin research og samtaler med transkønnede. Det blev til en ”jeg-historie”, hvor den 16-årige transkønnede hovedperson Vivi taler direkte til læseren. Carina Evytt vidste godt, at bogen var blevet voldsom, blandt andet fordi den indeholder en detaljeret voldtægt. Efter råd fra fem transkønnede test-læsere valgte hun derfor at skrive en advarsel på bogens første side – en såkaldt trigger warning.

På nogle amerikanske forlag har såkaldte sensitivity readers eller ”følsomhedslæsere” længe været en del af virkeligheden. De har til opgave at spotte stereotyper eller krænkende fordomme i manuskripter for at hindre shitstorme fra læserne, men herhjemme skutter de danske forlag sig stadig ved tanken. Alligevel havde Carina Evytt på eget initiativ allieret sig med de fem transkønnede, der ikke skulle forholde sig til selve plottet, men »kun skulle læse historien og bedømme, om der var steder i den, som stødte transkønnede«.

Men missionen mislykkedes. Trods de fem følsomhedslæsere er bogen alligevel endt med at støde dele af regnbuemiljøet. Og siden har Harald Tellerup, forlagsdirektør i forlaget Tellerup, stået midt i den glødende debat om, hvem der har ret til at fortælle minoriteters historier. Og hvordan de historier skal fortælles.

Vi vil undersøge, om vi vitterlig har begået fejl, og hvad vi i så fald skal rette op på.

Harald Tellerup, forlagsdirektør, forlaget Tellerup.

Man er kvinde

Det var en kritisk anmeldelse fra bogbloggersiden Queerlittdk, der antændte bålet. Anmelderen kritiserede forfatteren Carina Evytt for ikke at have brugt sine følsomhedslæsere godt nok og for at deadname den fiktive hovedperson på bagsiden af bogen. At deadname betyder at ignorere en transkønnets selvvalgte navn og bruge vedkommendes fødenavn. Et stort kritikpunkt i anmeldelsen var desuden, at en voldtægt fyldte alt for meget i bogens plot i stedet for selve spring ud-historien. I kommentarsporet på forlaget Tellerups Instagram-profil kritiserede flere forlaget for i reklamen for bogen på sociale medier at skrive, at »Marius føler sig som en kvinde«. Der burde stå ”Marius er en kvinde”, lød kritikken. Konklusionen fra Queerlittdk-anmeldelsen, som blev delt rundhåndet på sociale medier var: »Majoriteten kan altid skrive, fortælle og snakke om minoriteter, men det er aldrig majoriteten, det går ud over, kun minoriteten. Denne her bog burde aldrig have været udkommet.« Anmelderen og følgere af Queerlittdk delte anmeldelsen og kritikken alle steder, hvor bogen kan købes eller høres med det resultat, at ”Fucking Trans” hos Mofibo, Saxo.com og Plusbog står med én stjerne og med link til anmeldelsen.

Darth Vader

Forlagsdirektør Harald Tellerup gik hurtigt ind i debatten på sociale medier. Han ændrede i opslagsteksten, så der stod, at »Marius var en kvinde« og ikke kun følte sig som en kvinde, men alligevel tog debatten til i styrke med krav om mange ændringer og kritik, som han havde svært ved at forstå, så han slog skriftligt i bordet. Det opflammede debatten yderligere.

»Jeg skrev, at de gerne måtte give os hug, men at de skulle gøre det sagligt og med respekt for forfatterne, og når de f.eks. kaldte mig edgelord (en, der skriver fascistoide kommentarer for at få opmærksomhed red.), så kunne det sidestilles med, at man kommer ind i min stue og prøver at kommunikere ved at lave pruttelyde med armhulen. Så nu ser de mig som Darth Vader,« siger Harald Tellerup, der dog har inviteret en del af kritikerne ind til et møde på forlaget for at tale om bogen.

»Vi vil undersøge, om vi vitterlig har begået fejl, og hvad vi i så fald skal rette op på. Men det er ikke givet, at vi siger undskyld eller retter noget. Bogen er ikke skrevet til transkønnede, men til alle. Vi lægger ikke skjul på, at den er skrevet for at underholde, men det var også vores håb, at den vil åbne mange læseres øjne for, hvorfor man ikke skal stå og fnise på den anden side af skolegården, hvis man ser en transkønnet. Kritikerne modarbejder sig selv i den måde kritikken af os fremføres på,« mener Harald Tellerup.

Forfattere vil omskrive

At se sig selv omtalt som ”hvid mand 40+, der ikke fatter en skid” accepterer Harald Tellerup, men alligevel påvirker kritikken forlaget.

»Jeg kan sagtens sige, at 30 personer og deres følgeres meninger ikke får mig til ændre holdning, men det påvirker både ansatte og forlagets øvrige forfattere, når folk skriver, at de vil boykotte forlaget, og når folk på sociale medier diskuterer, om de skal finde ud af, hvem der har fået til opgave at skrive lektørudtalelsen om bogen og forsøge at påvirke vedkommendes vurdering af bogen. Og når jeg ser folk skrive til bibliotekarer på Instagram, at de ikke bør indkøbe bogen, fordi den er skadelig,« siger Harald Tellerup, der særlig er bekymret over følgende konsekvens: To af forlagets forfattere har som følge af debatten bedt om at få deres manuskripter trukket tilbage for at skrive om.

»Forfatterne har bedt om at få bremset udgivelserne, så de kan skrive de homoseksuelle hovedpersoner om til heteroseksuelle, fordi de er bange for at blive kritiseret for at skrive fra et homoseksuelt synspunkt, når de ikke selv tilhører gruppen. Hvordan hjælper det ønsket om mere repræsentation af mangfoldighed i litteraturen?« siger Harald Tellerup. Trods stormvejret har ”Fucking Trans” modtaget en yderst positiv lektørudtalelse, hvor den anbefales at blive indkøbt af folkebiblioteker.

Selv om Harald Tellerup ikke umiddelbart har til sinds at ændre noget i bogen, så har en enkelt del af kritikken gjort indtryk på ham:

»Titlen ”Fucking Trans” giver mening, hvis man læser bogen. Men det er i sig selv en provokerende titel, og det kan godt være, at den skulle have været anderledes.«

Egen stemme

Lasse Kjøbeløv er anmelderen, der satte gang i onlinedebatten om bogen. Han har sammen med en håndfuld andre bogbloggere, der tilhører LGBTQIAP+, sat sig for at fremme litteratur, der indeholder positiv repræsentation af regnbuespektret for at sætte gang i en overordnet samfundsdebat om repræsentation af minoriteter i litteraturen.

Querlittdks boganmelderne er ”Ownvoice-anmeldere”, hvilket vil sige, at de selv tilhører en minoritet, og anmelder bøger om minoriteter. Ownvoice-genren oprinder fra især ungdomslitteraturen, der siden slutningen af 1950’erne har vokset sig stor i USA, og hvor der de senere år er opstået en efterspørgsel efter bøger om minoriteter skrevet af minoriteterne selv, som en reaktion på, at minoriteters historier som regel er blevet fortalt af alle andre end dem selv, og stereotyper eller fordomme dermed blev videreformidlet gennem bøgerne. Med sociale mediers fremkomst har både minoritetsforfattere og læsere fået mulighed for at lufte deres holdninger og lægge pres på forlag. Med Ownvoice-bølgen er der opstået flere forlag, der udelukkede udgiver Ownvoice-litteratur og dermed har været med til at øge mangfoldigheden i forfatterskaren, men har i USA også betydet, at flere romaner, der ellers var blevet spået en lovende salgskurve, er røget i shitstorme og er blevet annulleret. En af de mest opsigtsvækkende sager er bestselleren ”American Dirt”, der handler om mexicanske immigranters vej til USA skrevet af en ikke-mexicaner. Bogens store bogturne blev annulleret efter massiv online-kritik, og den berømte tv-vært Oprah Winfrey, der havde markedsført bogen gennem sin bogklub, måtte have forfatteren samt andre forfattere med mexicansk baggrund ind til en rundbordssamtale på tv for at lappe på skårene.

Det forpligter

Lasse Kjøbeløv fra Queerlittdk forstår udmærket, at for mennesker uden for LGBTQIAP+spektret kan kritikken af ”Fucking Trans” virke voldsom og uforståelig. Men …

»Vi bliver nødt til at råbe op, når et forlag ikke kan se, at denne bog er decideret skadelig. Titlen er ikke nice. Den er stødende og skræmmende, og googler man bogen, ender man på porno-sider. Jeg frygter, at en person, der overvejer at springe ud, køber bogen, for så vil vedkommende blive i skabet for evigt. Der er så lidt litteratur om transkønnethed, at det forpligter, når man vil skrive om så sårbart et emne. ”Fucking Trans” er en bog skrevet for at underholde majoriteten, skrevet af en ikke-queer, der ikke har sat sig ordentligt ind i området, og det har forlaget ansvar for,« siger Lasse Kjøbeløv.

Forfatteren Carina Evytts brug af fem transkønnede følsomhedslæsere giver Lasse Kjøbeløv ikke meget for.

»Er de blevet lyttet til? Har de været en virkelig del af processen i bogen tilblivelse? Det virker ikke sådan. Jeg synes, at forlaget og forfatteren gidseltager de transkønnede medlæsere og bruger dem som figenblad,« siger Lasse Kjøbeløv.

Mental fuckfinger

Lasse Kjøbeløv er ikke overordnet imod, at forfattere skriver om minoriteter, de ikke til tilhører. Det kræver bare i hans perspektiv en særlig tilgang.

»Forfatteren bør spørge sig selv: Har jeg ret til at skrive den historie? Er der en transkønnet derude lige nu, der får nej fra et forlag til at skrive sin historie, fordi det vurderes for niche? I mine øjne kan en forfatter godt skrive om en minoritet, hvis vedkommende involverer minoriteten og respekterer den, men hvis man som i ”Fucking Trans” giver hovedpersonen en mental fuckfinger og promoverer en historie om, at springer du ud, så risikerer du at blive voldtaget af en tilfældig mand i en skov, så skader man minoriteter for underholdningens skyld,« siger Lasse Kjøbeløv.

I anmeldelsen skriver du, at bogen bør trækkes tilbage. Er det ikke en frihedsret, at folk må skrive, hvad de vil i Danmark?

»Jo. Men jeg har også en frihedsret til at gøre opmærksom på, at bogen er skadelig og ikke bør læses, og at forfattere med fordel kan tænke sig om, før de sætter sig til tasterne.«

Lyt frem for panik

At to forfattere har bedt om at få deres manus tilbage for at skrive hovedpersonens seksualitet om til heteroseksuel af frygt for kritik, finder Lasse Kjøbeløv beskæmmende.

»Det er fedt, at forfatterne lytter til kritikken, men det er ikke meningen, at forfattere skal gå i panik og omskrive alt til heteroseksualitet. De skal bare tænke sig om, og være bevidste om ikke at fastholde fordomme eller lave underholdning ud af et traume. Og hvis de er bange for, at deres minoritetskarakter bliver ren underholdning eller en stereotyp, så find beta-læsere og involver dem rigtigt ved at lytte til dem,« siger Lasse Kjøbeløv, der mener, at forfattere og forlag bør blive lidt mere hårdhudede, når de møder kritik på samme måde, som man har krævet det af minoriteter gennem tiden.

Forfatter loggede af

De seneste ugers storm på sociale medier har ikke fået Carina Evytt til at fortryde sin bog. Hun loggede ud af Instagram, da debatten tog til, og er først nu gået i gang med at gennemlæse kommentarsporene. Fjorten dage før udgivelsen besluttede hun, at hun ikke ville deltage i interview. Men hun vil heller ikke virke, som hun ikke står ved bogen. I en mail til Jyllands-Posten skriver hun:

»Jeg forstår udmærket deres reaktion, også selv om den kom ret meget bag på mig. Jeg ville formodentlig også hidse mig op, hvis jeg mente, at en bog undergravede alt, hvad jeg står for. Det er jeg bare ikke enig med dem i, at bogen gør. Jeg troede, at jeg skulle forsvare bogen over for ciskønnede, der mener at ”så slemt står det jo heller ikke til”. Til gengæld er jeg ked af at høre, at de åbenbart (igen, jeg har ikke selv læst det) ”skyder” på hovedparten af de ciskønnede, og mener, at testlæserne ikke er den ”rigtige” form for transkønnede. Det gør debatten svær at deltage i, hvis man mener noget andet end “de rigtige”.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.