»Hvis ikke døden eksisterede, var alt ligegyldigt«
Sidste efterår mistede Jens Smærup Sørensen sin kone gennem et helt liv. En overgang truede tabet med at trække den 75-årige forfatter ned i et bundløst mørke. Men sorg er ikke lavet af sten. Den trækker vejret og ændrer sig over tid. Og lader lyset trænge ind.
Det var midt om natten. Mørket lå over markerne som en tæt tåge. Gårdens dyr var gået til ro. Og husets dreng sov på en briks i hjørnet af sine forældres soveværelse. En hånd bankede på vinduet.
»Rasmus er død, Rasmus er død,« lød det fra den anden side.
Stemmen var klar og rolig.
Drengens forældre slog dynerne af sig og stod ud af sengen. Lavmælt snak…